Portræt af en statsminister

Når nu Lars Løkke Rasmussen tiltræder som den tredie Rasmussen efter Poul Nyrup Rasmussen (A) og senest Anders Fogh Rasmussen, så er det en mand som jagtes af sin egen fortid. Da kampen stod mod Brixtofte var bilag og spendering på det offentliges regning et vigtigt parameter. Da han selv blev fanget i en bilagsjungle var det knap så vigtigt.

Da han var sundhedsminister var det rygningen der skulle lægges på hylden. Da han blev finansministeren var det Claus Hjort der som beskæftigelsesminister blev chef-indpisker med skarp profil på kontrol, administration og statistik frem for de liberale værdier som individets frihed og menneskets talenter i centrum…

Man kan glæde sig over at selv middelmådige skatteministre beskrives rosende efter flere år i statsministerstolen, så hvis det lykkes for Lars Løkke at blive siddende, så kan det ende med at enkelte en dag vil mene han var dygtig. 🙂

Når det er sagt, så er der også risikoen for at nogle ville respektere hvis han tog skeen i den anden hånd og lavede det samme trick som dengang Poul Schlüter udskrev valg i forbindelse med kartoffelkuren og vandt selvom meningsmålingerne pegede imod regeringen. Jeg tror bare ikke på Lars Løkke kan hente stemmer nok til at bevare magten efter et valg.

Se en sjov video med en præsentation af Lars Løkke Rasmussen:



Jeg glæder mig til Helle Thorning-Schmidt bliver vores næste statsminister. Vi TRÆNGER til et systemskifte. 🙂


Her et lille udpluk af andre indslag om denne regerings politikere

Naser K – Kom Tilbage Til Mig



Lene Espersen – radiospot om kriminalitet




Alle påstande om at politireformen ikke fungerede blev afvist mens hun var justitsminister, og selv efter gentagne sager om politisvigt blev dette fastholdt af kvinden der mener sig at være de konservatives vogter om en fast og fair straf for forbrydelser…

Claus Hjort Frederiksen – om at reformere samfundet



About the author

Blogger, inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker. Tidligere uddannelseskoordinator, og var aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent ved DSB heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre børn i alderen 15-19, som bor sammen med deres mor.