Krise eller ej

Det er sjovt at høre dem som gerne vil bortforklare den nuværende krise. Ord som “normalisering”, “midlertidig stagnation” og meget andet bruges for at undgå at erkende, at vi netop befinder os i et vakuum efter vi har forbrugt alt for meget i forhold til den økonomiske situation vi de seneste år har befundet os i.

Vi har lånt til dyrere bil i vore huse, købt husene 15-30% for dyrt, skulle lige have nyt køkken (og kunne ikke alle nøjes med de billigere mærker) samtidig med, at der blev indkøbt værktøj og maskiner til den private bolig i et omfang vi sjældent nogensinde har set før.

Se blot på Den Blå Avis. Du kan konstatere, at ganske mange HAR nået erkendelsen af at de ikke har holdt igen på det rigtige tidspunkt. De sidder nu alt for hårdt i det, og vil ikke skifte kurs. For dem som VIL skifte kurs har jeg for længst oprettet bloggene “Genfind kontrollen over dine penge” samt “Shop & Spar” ganske som TV3 også startede programmet “Luksusfælden” hvor de netop også behandler emnet.

Så når politikerne piver over investeringerne fremrykkes så er det den ENESTE holdbare løsning at sikre sig at der bygges mens timelønnen er i bund i en krisetid frem for at vente 3-4 år til udvikling først ER vendt hvorefter byggeprojekterne bliver endnu dyrere. Så fornuften i at investere i projekterne nu er da så ganske afgjort at man ellers skal betale en masse dagpenge og/eller kontanthjælp til arbejdsløse håndværkere. Hvis man så endvidere fjernede kassetænkningen kunne investeringen måske også motivere håndværkerne til at ansætte flere svende med øgede resultater til følge.

Så alt i alt handler det vist bare om at alle JUSTERER sin tankegang så der arbejdes for gode FÆLLES mål frem for at alle står i hver sin skyttegrav med hver sine livssyn hvorefter der intet sker. Vi trænger til luftforandring og en ny regering. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.