Twitter på CNN i-report

Jeg blev helt forbavset i nat da jeg hørte, at Twitter blev omtalt på CNN’s i-report. Positivt forbavset for jeg var naturligvis godt klar over, at Facebook f.eks. har ca. 1,6 mio danske brugere, og Twitter rigtig mange brugere rundt omkring. Men når først et medie omtales på TV sker der ligesom noget.

Selv de mindre nørdede får øje på mediet hvor folk deler små korte beskeder på op til 140 tegn — såkaldt “micro-blogging.” En supersjov tanke, faktisk. I starten tænkte jeg: “det er alt for kort”, men efterhånden som jeg har opdaget hvor meget vi alle kan få ned på ganske få ord tror jeg faktisk mediet også er med til at dygtiggøre os i forhold til at udtrykke os langt klarere på skrift.

Hyggelig tur i Roskilde
Lørdagen var hyggelig. En tur ind forbi bedsteforældrene i Roskilde var virkelig hyggelig. Børnene nød også legepladsen, og det var rart at se, at forældrene var ved godt mod efter den gode tur til Tenerife i januar. Det er altid rart at opdatere familiebegivenhederne, og der skal lyde varme hilsner fra os alle med stor “tak for sidst.”

Alle ønskes en rigtig god søndag. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.