Søndagsaviser

I dag vil jeg gerne lige beskrive noget mange sikkert kender. Vi abonnerer på søndagsudgaven af Politiken, Berlingske og Jyllands-Posten. Dels fordi vi gerne vil finde en bedre lejebolig, men også fordi det er hyggeligt med lidt nyheder og en søndagsavis når der er lidt muligheder for fordybelse — også i specialtillæg mv.

Nu er det bare således, at når man har tre abonnementer så er der også en risiko for at alting skal proppes ind af postkassen på én gang…. Den risiko er meget høj, og særdeles irriterende i snevejr fordi avisen så når at blive våd — medmindre man vælger at sidde brandvagt hele natten for at holde øje med hvornår avisen kommer.

Så i dag kom denne mail afsted til de tre aviser, og jeg vil gerne have kommentarer fra jer andre hvis I har oplevet det samme og/eller I er velkomne til også at skrive til basta@tv2.dk for at få sat fokus på sagen. Jeg forstår godt aviserne har svært ved at få abonnenter når den slags har været et problem i så mange år i så mange forskellige regioner.

Hej allesammen
Jeg ville ønske, at jeg kunne sige, at dagen startede ordentligt. Det kan jeg desværre ikke, for de herrers aviser hang ud af min postkasse her til morgen.
Sjovt nok kan man godt stramme sig an de første par uger, men så bagefter tror et bladbud at dagens aviser skal ind SAMTIDIG i en postkasse. Med det resultat at skidtet hænger ud af postkassen i stedet for at komme helt ind.
Nu er jeg gammelt avisbud, så jeg ved jo godt hvordan koen skal parteres for at alt lykkes. Postkassen er rigelig stor til der var plads nok hvis budet gider servere avisen enkeltvis i postkassen.
Men da jeg ikke gider at opleve forhøjet blodtryk kan I sende besked ned i jeres respektive systemer om at undertegnede ikke ønsker nogen som helst henvendelse fra jeres smarte sælgere mere for jeg gider ikke beskæftige mig med den slags. Min far havde samme problem i 80’erne, og tydeligvis foregår der præcis ingen uddannelse i det system de store nationale aviser bruger. Lokalt var Dagbladet Roskilde Tidendes distributionsleder (Gudmund Sørensen dengang) meget dygtig til at instruere sine folk om vigtigheden af at den slags var i orden. Så lokalt kunne man finde ud af den slags i de samme 80’ere.
Med andre ord: farvel til tre nationale aviser. Jeg kan sagtens leve med at skulle hente den i min lokale kiosk i stedet for. Så behøver jeg ikke bekymre mig om den tilstand avisen kommer i bagefter.

Så hvis der er orden i din levering, så burde du næsten sætte et takkekort til dit avisbud, for så har du fat på en af dem som også har lært at kvalitet er det bedste.

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.