Derfor bruger jeg ikke Messengers

For meget lang tid siden blev jeg træt af den måde mange bruger sine Messengers, og særligt dem fra MSN Messenger. Ideen skulle være, at man lynhurtigt kunne sende hinanden en hurtig besked (i stil med sms), og få et hurtigt svar hvorefter man kunne fortsætte sine aktiviteter.

Når status blev sat til “Optaget” var der alligevel en del som mente sig vigtige nok til at bryde gennem væggen. Resultatet blev forstyrrende udover det sædvanlige. Jeg forsøgte først de små diskrete kommentarer om, at der var en grund til jeg havde sat status til “Optaget”, men lige lidt hjalp det.

Det samme gælder når vi er på job. Hvorfor kan folk ikke bare sende en hurtig sms i stil med: “Jeg har nyt om den reol vi talte om. Slå lige på tråden når du har tid”? Når den ene telefon ikke bliver taget ringer husets andre telefoner, og hvis de to sidste numre var offentliggjort havde de såmænd også ringet på livet løs. Sådan risikerer nogle iblandt os at blive vækket kl. l*rt (læs: meget tidligt) i forhold til at være kommet hjem kl. 7:30-8 stykker.

Så hvorfor jeg ikke bruger Messengers?
Fordi familien også har krav på en del af min tid. Fordi jeg vil have lov til at være online uden alle og enhver pludselig får et “behov” for at kapre min tid, og fordi det er muligt at slå sin Messenger fra.

Jeg er nok blandt de mest disciplinerede til at besvare post, og dén vej er ikke så ringe endda. Så kan en Messenger slås til en sjælden gang… 🙂

About the author

Blogger, inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker. Tidligere uddannelseskoordinator, og var aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent ved DSB heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre børn i alderen 15-19, som bor sammen med deres mor.