Når danskere mødes, så er der nogle der gerne vil definere danskheden. Inden længe når man til det niveau hvor frikadeller og kartoffelsalat bliver nævnt.
Før vi går videre, så lad os få to ting på plads:
- Vi har IKKE eneret på frikadellen. Hvis du læser http://da.wikipedia.org/wiki/Frikadelle vil du opdage, at tyrkiske köfte, svenske köttbullar, norske kjøttkaker eller græske keftades er udenlandske varianter.
- Kartoflen kommer fra Peru og Chile. Hvis du læser http://da.wikipedia.org/wiki/Kartoffel opdager du, at det ikke ligefrem er nogen dansk grøntsag…
Det er småplat at forsøge at definere danskheden som værende nogen form for entydigt begreb. Faktisk ville mange blive endog særdeles forbavsede hvis de undersøgte migrationerne nærmere. Det kan hjælpe at kigge på WikiPedias artikel om emnet som du finder her: http://da.wikipedia.org/wiki/Dansker.
Når danskerne således har mistet enhver form for jordforbindelse både når det gælder politiske holdninger til vore tilrejsende nydanskere, og heller ikke forstår meget af Gaza-konflikten, så må det altsammen bero på en meget ringe forståelse af vores historiske perspektiv.
Som jeg sagde i min nytårshilsen så må vi være konsekvente over for de kriminelle elementer i vores samfund som vil fjerne ligestillingen mellem kønnene, ytringsfriheden m.v. Men samtidig må vi heller ikke blive så intolerante at vi farves af en bitterhed som ender med at gøre os alle faktaresistente.
Så hvad er mon “Danskhed” når alt kommer til alt? Mon ikke der er godt 5 millioner forskellige bud på dét spørgsmål? 🙂
