Pas på nyt scam

På på det nye scam der er dukket op på nettet. Før hed det Nigeria scams, som du kan læse mere om herfra: http://www.blunck.dk/firma/nigeria/, og lignende er set med lotterigevinst-fup.

Nu er der kommet en tredie form for scam. Du annoncerer noget på nettet, f.eks. på nyhedsgrupperne, også kaldet Usenet. En person retter henvendelse og vil gerne købe varen. Det første svar jeg gav var, at varen nok blev relativt dyr fordi portoen til Vestafrika trods alt androg 236,- for en pakke op til 1 kilo. Sådanne ting skal jo pakkes ind, så selvom det f.eks. “kun” er en iPod nano, så skal den stadig ankomme i god behold ikke sandt.

Først ikke noget svar før det konkrete beløb bliver nævnt, og jeg tænker: “PayPal er da nogenlunde den sikreste ting ved eksport”… Så får man en melding fra en person der bruger en e-mail med endelsen “@consultant.com”, og når man tjekker domænet ligner det en mega-portal med en masse links, men i hvert fald intet der har noget som helst at gøre med PayPal. Tjek det selv: http://www.consultant.com/.

Når man kigger på linket de har lagt i bunden ser det ud som om adressen har noget med Better Business Bureau, men lad dig ikke NARRE. Den sætning der gjorde mig særlig mistænksom var denne: “Note: eBay and PayPal will be responsible for the item loss or damage once we receive the tracking number” Det har INTET med PayPal at gøre om hvorvidt en pakke går i stykker. Det er tværtimod en sag mellem PostDanmark og relevante postmyndighed, og det var det som gjorde mig mistænksom i forhold til om andre var blevet scammet.

Derfor: annoncerer du noget på nettet, så hold øje med hvem der kontakter dig, og tag kun imod valide betalinger. Ikke noget med shipping koder før betaling mv. Hvis man gerne vil ende med at blive bedraget skal man bare forblive naiv. Jeg foretrækker at tænke mig om en ekstra gang FØR jeg handler.

Advarslen hermed bragt videre… 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.