Snart nytår

WOW. Tiden går godt nok stærkt efterhånden. Vi har nu overstået alle fødselsdage i vores lille gren af familien. Nu er der to måneder til nytår, og så starter det hele forfra.

Tænk engang: de lange sommeraftener vi alle nød er nu lige så langt borte som varmen er det når man et kort øjeblik åbner døren for at stikke næsen udenfor efter dagens post eller for at lufte hunden… 🙂

Endnu mere tankevækkende er endvidere også hvorledes vintersæsonen altid kommer bag på folk. Nattefrost….Ups, vi må hellere skifte til vintersutter…. Som om det var noget nyt at der på vore breddegrader bliver koldt når vi skruer urene en time tilbage til normaltid.

I forgårs sad vi og kiggede på TV2 News, og skærmens budskab om 23 grader på Kreta sendte straks nostalgien på hurtig langfart — garanteret hurtigere end Concorden — til tunsalat og græsk ouzo. Tankerne var straks tilbage til oktober 2006 hvor vi nød en voksenferie på Kreta i Platanes-området ved Retymnon. En af mine gode kolleger — og tidligere indøver — var faktisk dernede for nylig, og det var lækkert at høre, at stemningen stadig er god på øen.

Se fremad
Nu er det tid til at se fremad. Husk at få det optimale ud af den nye sæson vi starter på. Brug vintermånederne på at planlægge din kommende sommerferie. Det kan varmt anbefales, så du har noget positivt at gå op i. Der er intet så skønt som at have alt på plads, omend det for et par dage siden var ved at være et dyrt bekendtskab at have besøgt Sterlings hjemmeside. Vi havde nemlig næsten forudbetalt flybilletterne før Sterling krakkede. Den konkurs har godt nok fået politikerne til at vågne op for det faktum at de fleste danskere tror de er sikrede af Rejsegarantifonden når de køber en rejse. Nu viser det sig, at der åbenbart er rutefly-selskaber som ikke er omfattet af dén ordning. Det var lidt af en overraskelse, så man skal sandelig passe på her i landet når man vil ud at rejse.

Omvendt kunne man bare vælge Mallorca med vildsvin på grill, men det bliver lidt kedeligt i længden med alt det charterferie… Vi foretrækker aktiv ferie hvor vi selv er med til at planlægge og designe adspredelsen.

Alle ønskes en god weekend. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.