Offentligt ansatte udelukket fra at bruge Firefox

Det er en stor skam at IT-cheferne har så ringe erfaring med Firefox-browseren for det viser sig faktisk, at sikkerheden er god når folk surfer internet med denne browser. ComputerWorld kunne tirsdag fortælle, at en del offentlige virksomheder forbyder sine medarbejdere at installere Firefox, jvfr. http://www.computerworld.dk/art/48630?a=newsletter&i=2092.

For de iblandt os som fast bruger Firefox – og også gjorde det på Linux og Windows før MacOS – kan jeg kun trække lidt på smilebåndet over begrundelser som at ville holde styr på licenser. Licens til et gratis program? Hvor tåbeligt kan man dog argumentere og stadig beholde sit job? Den slags it-administratorer skulle se at komme a jour for tingene har rykket sig voldsomt de seneste år — også selvom nogle kun logrer når informationerne kommer fra Microsoft.

Det får mig faktisk til at tænke på et sjovt billede jeg engang brugte som skrivebordsbaggrund. Rigtige nørder tør godt bevæge sig uden for de vante rammer og tør at afprøve nye programmer. Den dag man fastlåser sig til det kendte er det for længst forbi med fornyelsen, og så er det på tide at finde nye veje.

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.