Så skal bilen snart til syn…

Så skal den lille VW Passat stationcar årgang 1988 til syn. Altid morsomt at tage status på sin bil for at se hvorvidt “spanden” skal have to år mere eller ej. Faktisk er det nemt: hvis man ikke selv ville godkende køretøjet er der ingen grund til at præsentere den, men da alt er tip-top så er det bare med at få den frem så det kan blive overstået og den kan få “lov” til at runde de 22 år i 2010.

Efter vi skiftede fra Volvo 740 til VW Passat må vi begge erkende, at vi har lagt endnu mere mærke til både Volvo og VW. Der er RIGTIG mange velholdte biler derude, og det er virkelig en fornøjelse. Modellerne er, indrømmet, blevet smukkere hos Volvo og rummeligere hos VW, men i hvert fald er benzinøkonomien en afgørende faktor for de fleste familiers økonomi.

Vi har oplevet 40% bedre brændstoføkonomi efter skiftet, og det kan mærkes. Så dette må være et blogindlæg med en hilsen fra en glad VW-kører. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.