Nu bliver det bedre… :-)

Årets korteste dag er overstået. Nu kan vi snart begynde at se frem til, at solen står tidligere op og går senere ned. 🙂

Dette ved vi godt ikke betyder, at vinteren er ovre endnu. Men det giver håb. Håb om mere lys og håbet om at kunne tage grillen i brug igen. Tanken om nystegte bøffer mens den friske salat garneres med en lys hvidløgsinspireret dressing efterfulgt af en kølig rosévin eller en god gedigen Hvid Tuborg.

Hvad for noget – Hvid Tuborg?

Hvis ikke du endnu har prøvet enten den hvide eller den blå Tuborg, så skylder du næsten dig selv at prøve dem. Der er rigtig nok stadig tale om en lys pilsner-type i forhold til min egentlige favorit, den Røde Tuborg. Men efter sidstnævnte blev fortrængt af markedet og nu kun udgives én gang om året – ganske som julebryggen 47 fra Carlsberg – som ellers er to gode øltyper, så må vi jo gå på kompromis.

Smagsløg er så ganske forskellige, og vi har for længst lært altid at smage før vi køber ind til lageret. Det ville være tosset at stå med et lager af noget man ikke brød sig om, ikke sandt?

Det går fremad…

Så med denne positive causering så ønskes alle et rigtig godt og lykkebringende nytår. Tak til alle for deres trofaste læsning af denne og andre blogs. Håber jeg kan underholde jer mindst lige så godt i løbet af det kommende år. Husk nu, at kommentarfeltet er til jeres kommentarer, og de er alle velkomne. 🙂

About the author

Blogger, inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker. Tidligere uddannelseskoordinator, og var aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent ved DSB heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre børn i alderen 15-19, som bor sammen med deres mor.