TDC lover på sine reklamer “få op til 20mbit”, og på deres hjemmeside får eksisterende kunder mulighed for gratis at teste denne hastighed.
Når man så tilmelder sig, og tidligere havde 2048/128, så er 4096/256 ikke nær det samme som “20mbit” – og da slet ikke når man bagefter læser ordrebekræftelsen fordi hastigheden kan variere men man fortsat kun er garanteret den allerede eksisterende minimumshastighed.
I en tid hvor man for længst har sendt folk til månen, og opsender rumfærger mv så kan det godt undre at noget så simpelt som kobber mellem hjem og centraler kan være så svære at betjene med anstændige hastigheder. Særligt slemt står det jo til når regeringen gerne vil give udtryk for at vi her i landet skulle have “ægte bredbånd”…
Jeg skal ikke kunne sige hvornår dét vil komme, men kan konstatere at flere af de lande vi normalt sammenligner os med tager opgaven langt mere seriøst…..