Nogle gange kan visse personer rende mig noget så grusomt dér hvor solen ikke skinner! Når vi gør alt det der menneskeligt er muligt og informerer relevante personer og så bagefter skal stå skoleret for andres fejl i kommunikationen så fristes jeg godt og grundigt til at blive rigtig gal.
Skrankepaver som ikke læser teksten, og som bagefter ikke gør noget ved egne fejl er kilde til stor irritation fordi vi her i landet er så pokkers afhængige af bureaukratiske sammenhænge. Hver gang nogen skal tage stilling til en sag, så er der en frygt for at kunne tage fejl. Vågn dog op: dem som intet gør laver ingen fejl, men dem som handler vil uvægerligt komme til at lave fejl ind imellem. Hvis man bliver ved med at læse korrektur på sin tekst før den sendes ud, ender man med at nå meget mindre når der hele tiden sidder en nagende tanke i baghovedet: “Jeg kunne tage fejl.”
Vi er endt i et papirhelvede og emner som Elektronisk DokumentUdveksling er for længst erkendt i det private erhvervsliv. Dette gør sig bestemt ikke gældende iblandt offentlige myndigheder…
Fortsættelse følger. 🙂
