USB-printeren (del 2 af 2)

Så blev der onsdag købt USB-kabel (1,8 meter langt/kort) til 69,95 i Kvickly i Holbæk – på vej hjem fra kursus.

Alt blev sat sammen, hvorefter et af de sædvanlige problemer for en Linux-bruger dukker op. Rigtig mange printere er allerede blevet supporteret via drivere fra trediepartsudviklere. HP understøtter Vista, XP og Windows 2000 og så MacOS X.

Det sidste glæder os jo fordi printeren VIL komme til at fungere fint ved skiftet til Apple Macs. Som jeg skriver på bloggen om Macs — http://www.blunck.dk/loves-apple-mac/ —, så er Macs nogle rigtig dejlige maskiner. Tingene fungerer bare, og der er ikke en masse tekniske tweaks der skal vendes og drejes for at få dem til at fungere.

Det er opmuntrende at Mac og Windows i det mindste kan sameksistere på markedet. Det ville have været mindst lige så sjovt hvis Linux også havde fået sin plads på det danske marked. Linux Nyhedsbrevet var, synes jeg selv, ganske velskrevet og spændende at udgive, men det må erkendes, at vi åbenbart aldrig får vendt skuden alene fordi de fleste foretrækker det mest gængse – i dette tilfælde Windows.

Jeg nægter at installere XP bare for at få en printer til at virke, men nu kan jeg holde øje med hvad der findes af printere i stedet for at ende med katten i sækken (uden fornødne drivers)…. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.