Så er den lille fyr nået et skarpt hjørne. Han har allerede nået de 4 år siden han snød os da vi havde fået planlagt kejsersnit til den 11. september 2003. Han ville ud den 10. september 2003, og det kom han.
Stædighed og vedholdenhed har været nogle af nøgleordene når man skal karakterisere hans liv. Selvom han døjede meget med ørerne, så har han alligevel genvundet en stor del af det tabte både ved hjælp af talepædagog men også fordi vi andre har forsøgt at gøre hvad vi kunne for at frembringe sproget. Han har såmænd nok engang imellem tænkt: “Er de tungnemme?” når vi ikke har forstået første gang. Men vedholdenheden har båret frugt, og gør det stadig. Han kan i dag grine af det med forståelsen, og det grin er bare ikke til at stå for.
Som den mellemste – mellem en storesøster og en lillebror – er der mange ting at tilpasse sig til. Kærligheden til biler og det at bevæge sig har givet en lille aktiv gut, som der virkelig er gang i. Billeder fra dagen følger senere i respektive fotoalbum på familiedomænet.
Men som eksempel på hans altid hjælpsomme natur er her et billede fra Paris hvor Patrick hjælper Christopher op af trappen. Mette og Natacha var allerede oppe, som det ses for enden af trappen til højre. Men Patrick viser virkelig sit ægte jeg – han vil gøre alt for sin lillebror, Christopher.
