Luciano Pavarotti var ikke alene stor af størrelse, men var også stor i stemmen. Han var en af de første der virkeligt fascinerede mig da jeg begyndte at fatte interesse for klassisk musik som helt ung. Stemmen er klar, levende og kraftfuld. Ja, ord kan faktisk kun “blegne” i forhold til de lydindtryk man fik ved at høre hans musik.
Når jeg siger musik, er jeg jo klar over at de fleste tænker på cd’ere. Ikke i mit tilfælde. En af mine første pakker var faktisk dobbelt-mc (dobbelt musikkassette) med de tre tenorer. En musikkassette? Når vores børn vokser op og går tilbage til gamle indlæg i de vanvittige forældres online dagbog, så vil de undre sig. De er født i en tidsalder hvor CD, Mini-Disc, DAT-bånd m.v. er “dagens teknik.”
Taler vi vinyl, så er mange også helt fortabt… 🙂
Anyway, Luciano Pavarotti var kun en måned og 6 dage fra at nå de 72. Særdeles flot. Han har oplevet meget gennem livet, og har rørt rigtig mange. Han var en ambassadør for den klassiske musik, og vil – som Rene Dif sagde her til aften i Go’ Aften Danmark på TV2 – leve videre gennem sin musik.
En stor dreng, mand og far til fire og bedstefar til én. Han nåede at opleve det meste. Æret være hans minde.
