Rygning

Det kræver stort mod – nærmest dumdristighed – at turde nævne emnet rygning i disse tider. Jeg vover alligevel pelsen. Som de fleste faste læsere ved, så stoppede jeg selv med at ryge den 1. august 2006. Det er nu over et år siden. De fleste af jer husker sikkert også, at det faktisk var den 28. august, at jeg prøvede at ryge en enkelt pibe tobak, som på dét tidspunkt smagte ganske afskyeligt. Det er nu også et år siden.

Sjovt med mærkedage

Den største løgn nogen kan komme med er påstanden om at de holdt op, hvis ikke de kan huske datoen de stoppede. Siges det. Det er nemlig ikke altid rigtigt. Nogle ting træder i baggrunden med tiden. Man bliver jo ikke ved med at notere andre jubilæer, herunder f.eks.:

  • hvornår jeg sidst fik en fartbøde — de to jeg har fået var på 1.000,- og 2.500,- så tilsammen var de såmænd en ret stor post. Men hvilken dato jeg fik den sidste fartbøde husker jeg ikke. De hænger begge i en ramme i soveværelset, men er en lidt for dyr type tapet til jeg gider at få alt for mange af den slags.
  • hvornår jeg sidst fik en parkeringsbøde — selvom det ikke helt passer for den ene fik jeg faktisk 3 minutter efter jeg parkerede bilen oppe i Slagelse på min fødselsdag da fruen og jeg var oppe i Musikhuset for at høre Bamse, og den sidste var faktisk da vi var inde for at besøge Michael på Rigshospitalet.
  • hvornår jeg sidst prøvede at få en kæp i øret. Det har såmænd garanteret været hyggeligt, men når man har børn, sker det ikke så tit, og er dermed ikke så vigtigt, vel? 🙂

OK, der må være jubilæer vi alle har glemt, også selvom nogle ting kan kaldes frem. Det må jo være et godt tegn at hukommelsen kan fremkaldes, men der er altid nogle ting som vi først kommer i tanke om når vi sidder blandt venner og/eller familie og diskuterer noget helt bestemt.

Anyway, det første år er gået, og der er sparet mange penge siden dengang. Det har givet luft til andre ting, hvilket jo ikke er så slemt, vel? 🙂

PS: Hvis du som læser af bloggen var bange for dette indlæg kun ville komme til at handle om negative punkter med hensyn til rygning, så må jeg skuffe dig/jer. Jeg fokuserer helst på positive ting, så derfor kan ting nævnes uden det behøver at ende med en “moralprædiken”.

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.