Der findes intet pænt ord for de handlinger, som tyveknægte foretager sig når de trænger ind på ens ejendom. Det var noget af et chok, der mødte os da vi ankom retur til Dianalund. Vi havde spenderet et par dage hos søsteren efter den hyggelige Frankrigstur, og da vi kom hjem var begge vore maskiner borte…
Så alle der måtte have afsendt mail og/eller afventer svar får hermed denne besked: I bliver nødt til at afvente nye maskiner, for lige p.t. er alt væk. DVD’ere, CD’ere, tv-box, dvd-afspiller. You name it, it’s gone…
Jeg savner ord for den handling og den adfærd, og kan konstatere at papirarbejdet i forbindelse med den slags er særdeles omfattende.
Men indtil ny maskine er i hus, ønskes læserne god fornøjelse med hvad de nu foretager sig. Håber I alle kan holde varmen, så skal vi i mellemtiden prøve at holde humøret og fanen højt.