Det er simpelthen så dybt frustrerende når ens webhost/webplads-leverandør er nede. Alt går i stå. Ingen mail – ingen hjemmeside – ingen Adsense-reklamer folk kan blive fristet af… Kort sagt: intet fungerer, og især ikke hvis denne leverandørs side OGSÅ er nede. Jeg måtte sågar udnytte Google’s cache for at teste et nyt kontrolpanel, som så også var nede. Søge på udbyders navn med det resultat at ny køber kom frem. Da jeg så ringede på dette nummer blev telefonen taget med “Hej, det er xyzxyz” – intet forretningsklingende.
Da problemet blev præsenteret, var kommentaren: “Det har jeg ikke noget med at gøre. Så skal du ringe til [navn]”…. OK. En beredvillig, og servicemindet person ville straks have taget hånd om sagen, men næ nej. Nu fik man et stk. mobilnummer til en person som viser sig at være fætter til den person som oprindeligt ejede det nu solgte webhotel.
Ja, kontrakten ophører snart, og der kommer en mere præcis dato snart hvor overførslen sker – til nyt webhotel, der med andre domæner har vist sig at være yderst driftsstabilt.
Jeg vil gerne takke vores læsere for deres tålmodighed, også selvom siden var nede. Fortvivl aldrig hvis denne side skulle være nede. Du vil altid kunne fange mig (og os) via domænet. Domænet forbliver som familiedomæne. Forbigående problemer har sine grunde, men vil aldrig være at dette sted opgives.
Det er i tider som disse at man drømte om at have sin egen server. Dengang jeg i sin tid hørte om at administrere netværk var det velkendt at man på NT-servere arbejdede med PDC [Primary Domain Controller] og BDC [Backup Domain Controller] – netop fordi, at BDC’en overtog server-opgaverne hvis en PDC svigtede. Så overtog BDC’en automatisk PDC’ens rolle – og blev, rent netværksteknisk, “opgraderet” til PDC indtil den “oprindelige” PDC var klar til at blive sat tilbage på systemet. Dette er helt tilbage til Windows NT-operativsystemet – så vi taler gammel kundskab. Andre har lignende erfaringer med UNIX, og jeg har en smule kendskab til dette også på Linux.
Det er altså ikke særligt avanceret at konstruere et system som kunne advare om den slags. Hvorfor andre domæneejere ikke har nået at reagere før mig skal jeg lade være usagt, men den slags service stinker. Der tabes mange kunder på dén konto. Afslutningsvis skammer jeg mig over jeg i sin tid rent faktisk anbefalede dem. De har svigtet min tillid, og den slags husker jeg. For jeg hader at blive til grin. Jeg gentager aldrig mine fejl, men prøver tværtimod at lære af dem. Til gavn for de kontakter, som stoler på, at jeg altid gør mit bedste for at løse opgaven bedst muligt.
Sådan bør det være – hver gang.
