Demokratiets vilkår og spilleregler

Nogle danskere er, desværre, ved at have svært ved at erkende demokratiets spilleregler.

“Din mand”… “Din søn”… “Han”…

Ja, jeg (Henrik) er hovedsagelig skribenten bag denne blog. Familien er ikke nødvendigvis 100% enig – bl.a. derfor, at bloggen om politik og om kristendommens mangler er flyttet til separate områder hvor jeg alene står som “afsender”. Denne blog er hovedsagelig en privat blog, med fælles elementer, opdateringer, positive ord – og en sjælden gang en opmuntring til eftertanke. 🙂

Hvorfor vil nogle gemme sig bag andre? Hvis der er noget at brokke sig over, så brok jer her i bloggen. Skriv kommentaren hvis der er mod nok til at sætte navn på holdningen. Det er nemt nok at være forarget på folk der sender fækalier [jævnt dansk: lort] med posten, men hvis man selv blot bliver forarget, sur, diskussionslysten med alle andre, hvad opnår vi så?

Debat kræver, at to (eller flere) diskuterer, og udvikler deres horisont. Det kræver at der ikke er tale om en monolog. Det kræver at hver især lytter til hinanden. En seriøs debattør kildrer ikke andres ego, men provokerer med sine ord til eftertanke. Der var ikke megen grund til at skrive hvis man kun skrev om at klappe hinanden på ryggen, vel?

Der var engang…

Sådan starter alle gode eventyr… 🙂

Men det er ikke noget eventyr. Der var faktisk en tid hvor man enten havde kirken (den katolske) til at brænde folk på bålet, eller i nyere tid, hvor regeringer – stadigvæk Kina, for eksempel – ikke giver friheden til at granske en så naturlig ting som internettet frit.

Hvorfor værdsætter folk ikke alt det, vi har?

Hvis nogen sætter sig for at skrive en blog om at statsministeren er en idiot, kan det være injurierende hvis personen ikke kan bevise det. Ikke desto mindre er det en del af ytringsFRIHEDEN. Jeg må på samme måde leve med hvis folk følte det samme, hvis jeg en dag melder mig på den politiske arena… 🙂

Enhver må tænke, tro og mene det han/hun ønsker, og han/hun må gengive denne holdning så længe det udtrykte kan bevises. Ellers kan der være tale om en injurie. I Grundloven af 1953 blev der ligeledes indføjet en § (77) som ligeledes specificerer, at censur ingensinde påny må genindføres. Hvorfor skulle danskerne så selv – på menigt plan – gøre det som tidligere skete på statsniveau for under 70 år siden?

Lad os dog lære af historien så den ikke gentager sig. Vi tager lige en vits for at alle fanger pointen.

God weekend. 🙂


En journalist skulle lave reportage fra helvede. Djævelen viste ham rundt.
Et sted var der nogle store gryder, hvor mennesker blev kogt, der var en gryde for amerikanere en gryde for franskmænd, en for danskere osv.
Der gik små dæmoner rundt med spyd for at sørge for at folk ikke hoppede op af gryderne, men der var ingen vagt ved danskernes gryde.
Journalisten spurgte Djævelen om grunden til det.
Djævelen svarede: “Det behøves ikke, danskerne har deres egen jantelov, som betyder, at de selv hiver folk tilbage i gryden, hvis nogen forsøger at komme op.”

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.