Dybt frustrerende. Det er nu trediedagen med ventetid på at få et nyt sim-kort.
OK. Det mest positive er da at mail m.v. stadig virker, men altså ganske overraskende, at vi kan sende folk til månen men ikke få et sim-kort til at virke – som i øvrigt ellers fungerede ganske upåklageligt indtil mandag.
Nok om det. Vores sidste søn, Christopher, var i går oppe og få dræn i øret og fjernet polypper. Var lidt pivet i går, men går fint rundt i dag, så han er fit for fight til dagplejen i morgen. 🙂
Ganske morsomt som de to andre pludselig er meget interesseret i menukortet når deres bror bl.a. spiste is af hensyn til hals- og næsesystem (anbefalet af ørelægen). Havde det været gulerødder havde interessen ikke været helt den samme… 😉
En lille politisk kommentar skal alligevel med. Jeg blev såmænd så glad for at høre, at politikerne, der hidtil troede deres abonnementskort til DSB var skattefrit nu altså kan se frem til en regning. Et frynsegode til en værdi af 50.000 er næsten, pr. definition, skattepligtigt, omend jeg er klar over de sikkert synes de 12 år, der berettigede til kortet gjorde, at de nærmest havde fortjent en guldstol.
Solkonger og andre idoler har sandelig ikke levet forgæves. De udgør i dag politiker-klassen. En ganske særlig menneskerace, som åbenbart skal æres…
Lighed for loven, tak. 🙂
