34 om en måned

34 om en måned. 607 måneder. 12.387 dage. 297.288 timer. 17.837.280 minutter, eller værst af alt, over en mia sekunder – 1.070.236.800 af dem…

Og så undrer jeg mig over, at jeg er blevet gråhåret? 😉

Spøg til side. Ikke desto mindre er det morsomt at tænke på at om 15 dage har mine forældre, min frues svigerforældre, vores børns bedsteforældre 39 års bryllupsdag. For ca. 34 år og 8 måneder siden var de på ferie på Kreta. Vi var det i efteråret 2006. Mange ting kører i cyklus – både tidsmæssigt, erfaringsmæssigt, oplevelsesmæssigt osv.

Hvor meget tænker vi over tiden?

De næste godt ½ mia sekunder har vi udsigt til den fortsatte vækst blandt de tre dejlige børn (Natacha på 5, Patrick på 3 og Christopher på snart 2) mens de tager deres spændende udflugt frem imod den voksne tilværelse vi andre for længst tog hul på.

Den tid kommer aldrig igen. Det lyder banalt, men hvor er der dog mange, der glemmer det. Jeg er tit kommet i tanke om princippet mens de to største især konkurrerer om “min dejlige far” eller “min dejlige mor” altimens vi begge forsøger at fortælle dem – for det første – at de alle tre også er “vores dejlige børn”, men så sandelig også at vi er “alles dejlige” mor eller far. Teamånden når datteren kommer hjem, og Patrick var kommet tidligt hjem på grund af feber – når hun trøster sin bror. På samme måde som han også, som det første, er opmærksom hvis ikke hun lige har det optimalt. Christopher ser det altsammen, og begynder også at vise de samme familiemæssige tegn.

Se: dét er teamwork… 🙂

Der kan tales på alle mulige selvrealiserings- og personlighedsudviklingskurser om ditten og datten, men BØRN kan man altså lære ufatteligt meget af, hvis vi blot alle investerede den fornødne tid. Vi gør det, men vi ser, at andre ikke gør.

Hver gang vi hører det, så sørger man… 

Hver gang vi hører om svigt i forhold til børn – blandt andet de, som har konflikter med eks’ere og børn (der hurtigt bliver gidsler) i sådanne forhold – så er den værste ting faktisk at man virkelig gerne ville kunne råbe forældrene op. Børnene har ikke fortjent konflikterne! Tag jer dog sammen.

Børn fortjener den bedste vejledning, så de kan få samme fornøjelse – ja, så de også en dag kan sidde og blogge, og glæde sig over at være nået til 33 år og 11 måneder.

Omend nogle mener “tak kun er et fattigt ord”, så kan jeg kun sige et dybfølt “TAK” – tak fordi jeg KAN sige det, og tak fordi jeg KAN medvirke til at forandre tingenes tilstand for dem omkring os, og især TAK fordi jeg ikke selv i barndommen var en del af den sørgelige statistik som så mange andre har oplevet. Dét er da noget at være meget taknemmelig for.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke-kategoriseret. Bogmærk permalinket.