Anna Pihl

Godt i gang med den nye årgang af politiserien “Anna Pihl”, så kom vi til at tænke tilbage på 5. årgang af “24 timer” i stor forventning om årgang 6…

På en måde er det hyggeligt, at mandagen på TV2 veksler mellem Anna Pihl og Kiefer Sutherland som den dygtige CTU-agent, Jack Bauer. Til gengæld er vores holdning til serier lidt “alternativ” her i landet. 😉

Hvorfor er det Matador der må vige pladsen…?

Omvendt er det med et vist vemod vi kom til at snakke om, at DR1-serien “Matador” altid må vige for andre programmer. Først Melodi Grand Prix, dernæst indsamlingsprogram. Der er snart ingen grænser for hvilke dårlige undskyldninger der bruges for at undgå at vise en smule kultur.

Vores datter (for nylig fyldt 5) er vild med Matador, og Patrick (3) er også begyndt for første gang at kunne sidde stille – netop til dén serie. Ja, man fristes næsten til at konstatere, at næste gang den kommer i samle-box så må den købes, for så undgår vi da diskussionen om “hvornår kommer der Matador?”

Værst i den diskussion er såmænd det skuffede blik når datteren tørt siger: “Hvorfor kommer der igen ikke Matador?”

Så må vi forklare hende, at de kloge herrer (og muligvis damer) ikke synes det var vigtigt nok at rykke andre programmer til fordel for et stykke dansk kulturhistorie.

I Danmark skal “prime time” nemlig helst dækkes af håbløse quiz-programmer og/eller hånd- og fodboldfinaler…

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.