I forbindelse med terrorsagen var det naturligvis fair, at det var muligt for de tre af de fire at blive frikendt. Når argumentationen fra de juridiske dommere var, at bevisbyrden ikke var blevet løftet af anklagemyndigheden, så er det et positivt tegn, at det er muligt for dommerstanden at gå imod juryens dom.
Juryen ville have alle fire dømt – også selvom der blev givet forelæsning om de tre krav der kunne stilles til sagen før dommen kunne blive “skyldig”…
Det skræmmende ligger i, at det også er muligt, at de juridiske dommere kan omstøde en jurys dom når juryen dømmer “ikke-skyldig”. Vi må forholde os til de juridiske forhold i dette, samt de perspektiver dette kan medføre, hvis vi giver køb på årelange traditioner i denne forbindelse.
Sådanne traditioner kaldes blandt andet “demokrati”. Det eneste, der adskiller os fra bananrepublikker og terrorstater er at begreber som “Habeas Corpus”, magtens tredeling osv ikke kun er festlige ideal-begreber. Disse ting bør være i centrum for ethvert fokus. Mister vi vores klarsyn i denne forbindelse mister vi vores identitet og ender i præcis samme suppedas som de nationer vi kæmper imod…
Vi skulle nødig ende som endnu en bananrepublik, og derfor er det vigtigt, at vi er vågne. De friheder vi alle nyder har folk kæmpet hårdt for, og det er vores pligt at værne om disse værdier i samfundet.
God weekend. 🙂
