Det var nærmest komisk at se TV2 interviewe Henrik Qvortrup (tidligere spindoktor for Anders Fogh Rasmussen, og nu chefredaktør for Se & Hør) om statsministerens udtryk “ballademagere” om de demonstranter vi de seneste uger har set i nyhederne.
Lad det ligge, at der rent faktisk postes flere penge i de offentlige budgetter for 2007 – den slags kan ikke diskuteres. Enten er man for eller imod regeringens politik. 🙂
Imidlertid er det komisk, fordi Se & Hør netop reklamerer på samme tv-kanal med at de “måske gik over stregen, men på torsdag gør vi det igen.” Det har gennem tiden gjort at mange har overvejet sagsanlæg – men hvor de fleste, ret naturligt, finder det ganske prohibitivt at man skal bruge formuer på advokater hvorefter man måske opnår en berigtigelse på side 57 i bladet…… Ak. Moral og dobbeltmoral.
Min egen “analyse” af begivenhederne kan læses her: http://blunck.dk/hvb/kommunikation/artikler/ballademagere.html.
Fortsat god aften. 🙂