Hundens dårlige mave…

Hvad kunne man dog lære af den slags? Nej, det er ikke et studie i fækalier…

Vores labrador, Pluto, havde åbenbart dårlig mave i dag mens vi var ude at handle, før fruen hentede unger. Da vi kom hjem var der en lugt vi desværre kunne genkende som værende, mildt sagt, ubehagelig. Vi har tidligere været væk i længere tid end i dag, så det var ikke det, der var problemet. Vil lige nævne det, for god ordens skyld.

Men sjovt at notere hvor stor tålmodighed jeg har fået efter vi har fået børn. Tidligere, da jeg ikke var klogere, havde jeg hørt skrøner om at man skulle gøre det ene og det andet med snuden nede i den slags for at hunden skulle lære. NEJ, NEJ og atter NEJ. Pluto er slet ikke, og har aldrig været, i tvivl om at den slags ikke foregår indendørs. Tværtimod fungerer empati og tålmodighed (og kogte ris) langt bedre på den slags.

Vi er glade for Pluto – ganske som dalmatinerhvalpen, Turbo – og familiemedlemmer PASSER MAN GODT PÅ i stedet for at flegne ud. Den slags lektioner er ikke mere tillært, men fungerer automatisk.

Det kan folk der ikke kan forstå den slags lære en hel del af. Dyrenes ve og vel er en del af vores civiliserede verden. Men for nogle er det kun et “motto”for os andre er det en LIVSSTIL.

God weekend. 🙂

About the author

Blogger, inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker. Tidligere uddannelseskoordinator, og var aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent ved DSB heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre børn i alderen 15-19, som bor sammen med deres mor.