Tag din forretning alvorligt

Ganske som din chef ønsker, at du tager dit job alvorligt, så er en af de største problemer med iværksættere, at de engang imellem taber pusten. De tager ikke deres forretning alvorligt, og det bider sig selv i halen. Mange er alt for flinke. De vil helst ikke afvise nogen, men engang imellem skal du tillade dig selv at takke nej til en kunde. Lad mig forklare hvorfor.

Vi kender alle brokrøven som type. Han er den som irriterer os morgen, middag og aften med sit kværulanteri som intet har med virkeligheden at gøre, og som egentlig gør, at vi faktisk slet ikke ønsker at have ham som kunde. Det er aldrig sjovt at støde ind i den slags kunder, for deres udgangspunkt er “kunden har altid ret”, og uanset hvad du prøver at fortælle ham, så er han klogest. Han glemmer, at han tog kontakt til dig fordi du ved mere om området, og det hele vender i det øjeblik han tror, at han er en fast kunde.

Jeg vil anbefale dig, at få afsluttet den slags kunder.

Ud af klappen med dem, så du kan give din fulde opmærksomhed til de partnerskaber, der gavner din virksomhed. 🙂

Du vil opdage, at din virksomhed faktisk ØGER sin omsætning når alle omgiver sig med glade kunder. Det lyder alt sammen som hokus-pokus, men det virker. Uanset om du tror på det eller ikke, så er det således at vores legeme reagerer på negative impulser, og hver gang vi møder den slags dræner det os for energi. Derfor sker det modsatte også når du møder glade og taknemlige kunder, som sætter pris på den værdi du tilfører med dit arbejde.

Hvis du havde været ansat i en virksomhed ville du straks nikke genkendende til dette, for det er en, blandt mange gode grunde til, at HR-afdelinger laver personlighedstests. Matchningen af de rigtige mennesker er alfa og omega for at skabe et godt arbejdsmiljø, og som iværksætter skal du omdanne dette til noget du kan bruge til at vækste din egen omsætning.

Stort held og lykke herfra. Husk at kommentarfeltet ikke bider. Din kommentar er velkommen hvis der er noget du mangler informationer om. 🙂

One Response to “Tag din forretning alvorligt”

  1. […] fortsættelse af Tag din forretning alvorligt vil jeg gerne anbefale dig at kultivere din forretning. Du bør opfatte din plads på internettet […]