Nu kan det være nok!

Jeg blev, for at sige det mildt, noget pissed i går. En af mine forhandlere af e-bøger havde lige haft en meget overraskende oplevelse med en bruger der opførte sig mere end utålmodigt. Personen havde købt en e-bog til 7€, og seks (6!) minutter efter han havde indsendt en support-ticket lavede han en dispute på PayPal. Det ødelægger mildt sagt forretningen at nogle opfører sig sådan. Og fuldkommen uberettiget skulle jeg mene…

Jeg har fuld forståelse for, at folk gerne vil have et svar på deres “problem”, men seks minutters svartid er altså at forvente at folk tjekker post hele tiden. De fleste har sat deres mailsystem til at tjekke hver halve time, og det burde være mere end rigeligt hurtigt for de fleste.

Jeg er lige nu ved at overveje at trække alle e-bøger helt ud af det danske marked – og dette endda i en tidsalder hvor e-bøger netop har oplevet en vækst på 58% på dansk. Men mentaliteten er ret speciel her i landet. Ikke alene synes vi at vi kommer først når nogle vælger at køre i nødsporet på motorvejen, men der er simpelthen ved at være en egoisme som er til at brække sig over.

Kunne vi for pokker ikke vise lidt mere hensyn?

Indtjeningen på e-bøger har været under et par procent af min samlede indtjening via Google Adsense og bannerreklamer. Første indtjeningskilde forsvandt, som faste læsere vil huske. 🙂

Hvad værre er er faktisk at et websted som DBA (Den Blå Avis) er begyndt at tilbyde betaling via PayPal. Det mest udspekulerede som folk KAN gøre er, at indlede en dispute efter de har modtaget Track & Trace – og det kan de gøre op til 45 dage efter betalingen. Resultatet er således at sælger således BÅDE har sendt den lovede vare, og bagefter skal kæmpe med PayPal fordi køber kan snyde sig til at påstå han ikke fik den lovede vare.

Og før du tænker: “det sker da ikke”, så tro om igen. Jeg har ikke selv været udsat for det, men kender en der har prøvet turen, og som jeg stoler nok på til at viderebringe advarslen…

Så alt i alt så må vi stramme op på vores måde at tænke på.

Leave a Response