Lær at give slip – og satse på det vigtige

Der er en meget kendt visdomsord som kan hjælpe dig rigtig meget – både arbejdsmæssigt, men også i din egen iværksætterrolle. Visdomsordet er:

Giv mig sindsro til at acceptere det, jeg ikke kan ændre.
Giv mig styrke til at ændre det jeg kan
Giv mig visdom til at kende forskellen.

Hvis du nu er kommet med en god ide på dit job, som bliver afvist, så har du gjort dit. Du kan ikke gøre mere. Hvis du IKKE var kommet med ideen ville du, hvis du har en vis faglig stolthed, ærgre dig over du ikke havde stillet forslaget hvis det havde været negativt for virksomheden ikke at reagere.

Hvis forslaget bliver implementeret på et senere tidspunkt, så lad være med at blive irriteret over andre tager æren for DIN ide, men vær glad for din ide blev gennemført.

Præcis dette princip kan du også bruge i din egen iværksætterrolle, for når du satser på resultaterne – og de positive effekter de har på din forretning – så får I alle gavn af Columbus-ægget. Jo flere gode forslag du får, jo mere kan du UDVIKLE din forretning.

Selvfølgelig ville jeg ønske alle blev bedre til at præmiere gode forslag, ikke nødvendigvis i penge, men god ros eller en æske chokolade eller et par gode flasker vin motiverer folk til at udvikle og udtænke endnu FLERE gode forslag… 🙂

Vi kan ikke være eksperter på alle områder. Vi kan, til en vis grad, have en god all-round erfaring. Dog vil der ALTID være én der er enten dygtigere eller mere erfaren end du selv er. Jo mere du lytter til gode ideer, jo mere modtagelig vil du være for forandring, og jo mere du bakker dine folk – og kunder op – jo mere vil disse have tillid til dig.

Et lille visdomsord mens bygerne kom ned uden for vinduet. Den danske sommer kan vi intet gøre ved, så derfor betaler det sig ikke at ærgre sig over det. Til gengæld er du så meget gladere når skyerne driver over, og opklaringen kom. Brug det på alle niveauer i din dagligdag.

Leave a Response