Nye strategier nødvendige

Som faste læsere vil vide, så blev Google Adsense kontoen deaktiveret. Den faste indtjening forsvandt på ét område, og al akkumuleret indtjening var væk – uden appelmuligheder, for stædige Google kan jo aldrig tage fejl. Mistanken om mulige klik er nok, og hvis DU bruger Adsense som del af din online indtjening er DIN indtjening i fare.

Jeg VÉD med fuldkommen sikkerhed, at jeg ikke begik nogen fejl, for jeg har brugt Adsense i over syv år, og jeg har aldrig haft nogen problemer overhovedet. Tværtimod har optimeringen efter jeg lærte Joel Comm, blandt venner kendt som Dr. Adsense, at kende bare medført, at BÅDE Google og jeg tjente langt flere penge end nogensinde før. Når JEG kan blive ramt uden at bruge ét eneste black hat trick, kan du også!

Derfor kan du nu opfatte dig selv som værende advaret. Brug ikke noget tudefjæs bagefter hvis du har satset alt på Google, for jeg HAR advaret dig der læser denne blog…

Dagens artikel tager udgangspunkt i, at du allerede har læst artiklen Bryd vanens magt!

Det er nemlig vigtigt, at du NU ændrer hele dit perspektiv. Hvor du før sendte folk videre fra din side uden at kunne få dine besøgende tilbage – for du må jo ikke bruge en target lig med understreg-blank -, så handler det nu om at se det hele i det lidt større perspektiv.

Du har garanteret en e-bog du sælger eller et videokursus du linker til. Du har måske en hobbyside med affiliate marketing for en helt bestemt niche hvor du har genereret et vist salg. Dét skal du til at optimere.

Men lad mig først lige forklare. Din tidligere Adsense-indtjening vil være en temmelig stabil faktor efterhånden som din blog er vokset med godt indhold og en stabil trafik hver eneste måned. Du er blevet lullet en smule i søvn, og undervejs har du “glemt” at der var en tid hvor du kæmpede for at tjene dine første 100$. Når indtjeningen kommer regelmæssigt på din konto bliver du, helt naturlig, en smule doven.

Jeg har selv været der. Se på mine blogs!

Jeg begik selv den fejl, at “nåja, det kører jo, så hvorfor egentlig skrive indlæg på forhånd? Jeg tager på ferie, og så tager vi den derfra når jeg er kommet hjem igen”… FORKERT STRATEGI!

Det forkerte ligger i, at vi bliver magelige – FOR magelige!

Det er hele tiden vigtigt at være fokuseret på nye metoder til indtjening. Hvis du sælger en e-bog tjener du måske 30,- pr. solgt eksemplar (eller mere), men er parat til at videresende klik via Google Adsense for helt ned til 30 øre eller mindre…

Læs det lige igen. Selv hvis du har et godt betalt nøgleord kommer du næppe over 5,- pr. klik, vel?

Hvis du tjener 30,- på det ene klik mens du kun tjener en sjettedel (og ofte langt mindre) pr. klik ved at sende trafikken videre til trediepart, så fortjener du jo egentlig ikke at tjene penge, vel?

Når jeg så fortæller dig at bannerreklamer kan betale dig alt mellem få kroner helt op til over 100,- pr. salg, var det så ikke på tide at lytte efter? Det er jo præcis det e-bogen Sådan tjener DU penge på bannerreklamer handler om.

Det er nemlig helt uden for diskussion at bannerreklamer skal VEDLIGEHOLDES og MÅLRETTES, men indtjeningen er langt bedre når først du gider tilpasse indholdet til din målgruppe. Det slap du for med Adsense, fordi Google “gætter” ud fra indholdet på din hjemmeside.

Groft sagt kunne du stensikkert selv lave et plugin du solgte til folk der ikke gad lave denne målretning, og hvis det plugin er sat til at tjekke indholdet i artikler når folk læser en bestemt artikel, så kan ens reklamekampagner virkelig komme til at sparke r*v for nu at bruge klart dansk.

Problemet med betalte plugins er bare, at danskere er dovne. “Plugins er da gratis!” tænker de fleste, og jeg indrømmer gerne, at de fleste ER gratis, men på det engelske marked er folk vant til, at betale for bl.a. WordPress-temaer og funktioner de har BRUG for. Det er en af grundene til at flere af os slet ikke satser på det danske marked. Vi vedligeholder den investering vi har lagt i artikler på vores blogs, men faste læsere vil også vide, at jeg indtil flere gange var ved helt at opgive blandt andet denne blog.

Det væsentlige ved den nye strategi er også at nytænke søgemaskineoptimering. Du kan skaffe dig en interessant trafik ved netop at vedligeholde den blog du allerede har skabt, og med flere hundrede artikler der allerede ER udgivet, ville det være vanvid at give op. Netop fordi jeg nu kan bruge indholdet til at skaffe endnu flere købere til f.eks. mine e-bøger, ligesom du kan skaffe kunder til videokurser og mange andre ting du evt forhandler.

Derfor er den nye strategi at se tingene udefra. Vær ikke bange for at nytænke de ting du har gjort, og beslut dig for, at det er slut med at nøjes. Det er, som bekendt, ingen skam at gå når man bliver smidt ud. Jeg er ikke bitter på Google, for de gjorde mig faktisk en tjeneste ved at jeg vågnede op, og så tingene fra en ny vinkel, og nu har du forhåbentlig også fået inspiration til at se din egen butik fra en ny vinkel.

God arbejdslyst. 🙂

Leave a Response