Adsense indtjeningen vokser igen

Indtjeningen på Google Adsense reklamer vokser igen. I går passerede jeg juni indtjeningen, og resten af måneden er derved blot overskud i forhold til juni-resultatet. Som alle ved må det ikke afsløres hvor mange klik, altså Click Through Raten, men lad mig sige det på denne måde: resultaterne ER BLEVET MEGET BEDRE end tidligere.

Hvorfor er det vigtigt for dig?

Det er det såmænd fordi de folk som i dag bruger Google AdWords til at KØBE de reklamer der vises er blevet bedre til at skrive reklameteksterne. Det er godt for dig. Men knap så godt for amatørerne, som TROR de kan spare sig fra f.eks. at købe Thomas Rosenstands e-bog og videokursus AdWords-Lex.

Konkurrencen er heller ikke så god for dem, som kun TROR de ved noget om markedsføring. Adskillige SEO-wannabe eksperter har givet dårlige råd om at bruge AdWords til at profilere sig, som bagefter har givet jævnt dårlige resultater fordi konverteringen slet ikke er opnået på de sider hvor folk landede når de klikkede på de reklametekster der blev købt. Teksterne var, for at sige det ligeud, salgsgas frem for appetitvækkere. Når folk kom videre blev de store forventninger ikke indfriet – og det har kostet nogle firmaer en del.

Det er vigtigt at skelne mellem kortsigtede resultater, som KAN opnås via en AdWords kampagne, f.eks. når du launcher – altså udgiver – et nyt produkt, og så det LANGSIGTEDE arbejde med SEO. Når du gerne vil arbejde med søgemaskinerne er det langsigtede strategier der skal til, og et godt resultat skal BEVARES og BYGGES VIDERE PÅ. Det nytter ikke noget at opnå en placering i top-10, og derefter falde i søvn.

Internet udvikler sig konstant, og vinderen er den som hele tiden søger at profilere sig nye steder. Hvor meget har DU gjort for at profilere dig selv her i juli måned? Hvordan har du DELT viden om din niche med din målgruppe?

Hvis ikke dine resultater er begyndt at vokse, så er det måske på tide at deltage i debatter via kommentarer på blogs, via indlæg på egen blog, via nyhedsgrupper… I det hele taget følge op på alt det du allerede HAR lært via denne blog. Tingene kommer ikke som regnen, ned fra himlen, men skyldes at du brænder for din niche. Det er den lektion du nu kan bruge til at skabe resultater som vil præmiere din flid resten af året.

Ganske som drengene, mens dette skrives, er ved at afslutte Tour de France inde i Paris, så er det også vigtigt at du FASTHOLDER og BYGGER VIDERE PÅ de ting du allerede HAR præsteret, men også at du lærer at bruge den rigtige balance mellem blogindlæg, sociale medier, godt valg af banner- og Adsense-reklamer, og i det hele taget holder ved. Det er vejen frem – uanset hvad andre måtte påstå af gyldne get rich quick projekter. Den slags projekter virker muligvis på kort sigt, men på langt sigt kræver det grundighed og ihærdighed at holde dine projekter levende.

Lad ikke dine konkurrenter overhale dig, men lær at samarbejde med de folk der ved noget om det de taler om. Så vil dine resultater vokse.

Leave a Response