Før du opgraderer WordPress til 3.2

Før du opgraderer din blogsoftware WordPress til 3.2 skal du lige være opmærksom på, at den kræver, at du har PHP5 på din server. Du kan opgradere – normalt gratis – på de fleste webhoteller. Men det er vigtigt lige at sikre dig, at folk kan finde din blog mens/hvis der kommer nedetid. F.eks. er det en god ide at annoncere skiftet på Twitter eller Facebook hvis din blog forsvinder midlertidigt.

På WebHosting foregår det hele ganske automatisk når først du har klikket på linket til opgradering. Så indstilles serveren rigtigt, og “den gamle” PHP kører indtil DNS’en er klar med den rigtige adresse.

Blot vigtigt at være opmærksom på, hvis du gerne vil undgå, at der opstår problemer hvis du samtidig planlægger et specielt launch af et nyt produkt. Det ville jo være en skam at drive en masse kunder til en side der var nede mens folk var parate til at hive Visa/Dankortet frem, ikke sandt? 🙂

Leave a Response