Bøger du bør læse

Jeg fik forleden et godt spørgsmål, som jeg gerne vil besvare her på bloggen Tjen penge på nettet – i din fritid, for det er relevant for flere at overveje hvad der er obligatorisk læsning hvis du gerne vil vide mere om det at tjene penge online.

Jeg er lidt i tvivl om hvilke bøger jeg skal læse for at komme i gang med at tjene penge online. Når jeg kigger på Amazon er der mange engelske bøger, og så alligevel håber jeg, at der også findes titler på dansk, for engelsk er ikke det sprog jeg læser hurtigst. Vil du hjælpe mig?
På forhånd tak.

For det første vil jeg altid hjælpe folk som takker på forhånd for et svar. Den slags mennesker udviser høflighed, og det øger både interessen og lysten til at hjælpe folk, så svaret kommer her i denne artikel.

Lad mig sige det med det samme. Jeg anbefaler gerne andres bøger, for det er vejen frem at alle får en fair chance for at finde det bedste materiale, og det er ikke altid jeg har skrevet om et bestemt emne. Jeg vil anbefale tre forfattere (udover mig selv), og følgende bøger:

Tjen penge på nettet af Britt Malka
Britt Malka har skrevet en glimrende bog om det at tjene penge på nettet. Hæftet er udsolgt fra forlaget i dag.

Britt er også ophavskvinde til bloggen netpenge.info, og du får en masse inspiration ved at læse hæftet, der oprindeligt blev udgivet hos Libris.

E-Pusher af Martin Thorborg
Du kan læse mere om Martins bog E-Pusher ved at klikke på titlen, og du kan også hente en gratis Light-udgave som du kan læse før du beslutter dig for at købe den fulde version.

Martin Thorborg laver bl.a. Thorborgs Talkshow hvor han også fortæller en del om iværksætteri og giver en masse inspiration til hvordan du kan styre din egen e-forretning.

SEO-LEX af Thomas Rosenstand
Hvis du gerne vil have en bedre effekt af din hjemmeside kommer du ikke udenom søgemaskineoptimering, og hvis du gerne vil vide mere end det jeg selv skriver på min blog SEO for begyndere, så vil jeg mene en investering i SEO-LEX skrevet af Thomas Rosenstand vil være fornuftig. Du kan læse en gratis Light-udgave før du evt. beslutter dig for at købe.

Sådan tjener DU penge på bannerreklamer
Dette er en af mine første titler, og med e-bogen får du en unik forklaring på hvorfor det ikke KUN er Google Adsense-reklamer du bør satse på. Der er mange penge at hente ved at lave de rigtige kombinationer af bannerreklamer sammen med andre reklamer, og når først du lærer at optimere dine blogs vil du opleve en væsentlig stigning i din online indtjening.

Tjen penge online
E-bogen Tjen penge online kan hentes i en Light-udgave hvor du får de første to kapitler helt gratis før du beslutter dig for at betale 149,- for den fulde udgave.

Konklusion
Alle ovenstående titler kan erhverves for tilsammen mindre end det ville koste dig i depositum at få et lille erhvervslokale, men værdien overstiger langt dette beløb. Der er tale om det bedste inden for marketing – omend der også er flere titler jeg kunne nævne. Ved lejlighed kunne jeg sagtens skrive anmeldelser af andre e-bøger også, men jeg mener du allerede med ovenstående titler vil være rigtig godt hjulpet, og derfor er det disse titler jeg anbefaler.

Kom godt i gang, og hvis du køber titlerne nu kan du være i gang med at få dine første indtjeninger allerede i år, men husk, at det kræver handling. Det er ikke nok at købe e-bøgerne. Du skal også bruge dem. Til gengæld gør de på hver deres måde det at tjene penge online endnu sjovere, og der er intet der bliver kedeligt når først du kommer i gang.

God læselyst. 🙂

Leave a Response