De små skridt til det lange løb

Det er de små skridt der er nøglen til succes i gennemførelsen af det lange løb. Uanset om det er de første få bannerreklamer folk begynder at klikke på, eller det er Adsense-indtjeningen der stiger en smule for hver uge der går, så er processen i gang.

Hvert lille skridt er en erfaring rigere. Nogle ting bliver til din fordel, og andre ting lærer du at gøre bedre. Du starter din helt egen unikke erfaring med præcis din målgruppe, og hvis du lærer at aflæse dine statistikker rigtigt kan du øge dine resultater, og begynde at tjene penge online.

Japanerne har et Kaizen-princip. Hvert lille skridt fremad er en lille mini-forandring. Over tid kan mange små skridt vise sig, at være en langt bedre proces end de som forsøger at lave kæmpe omstillinger, hvorefter de taber pusten, og giver op på halvvejen.

Hvad er dine positive oplevelser med din indsats for at tjene penge online? Lad høre hvad der inspirerer og motiverer dig, men måske også hvad der forvirrer dig, så jeg kan forsøge at målrette nogle artikler på præcis de områder hvor du gerne vil være stærkere.

Leave a Response