Den lille buttede…

De fleste der drikker en øl i ny og næ vil straks huske, at Faxe Fad oprindeligt var “den lille buttede” pga sin form som i datidens ølmarked var unikt. Knap så mange savner dén øl, fordi der er kommet så meget andet godt øl på markedet…

Alligevel vækker læsningen af beskrivelsen af Faxe Fad til en del nostalgi. Se blot her: http://www.ølsmagninger.dk/bryggerier/Faxe.htm. En stor del af specialølens renæssance — bl.a. i dag illustreret af de mange mikro-bryggerier — viser i dag, at du sagtens kan bevare en niche.

Det som i dag er Royal Unibrew var engang konkurrenter med særligt Ceres og Faxe som store spillere med hver sit segment. Det havde nok været en fordel at køre hver sit løb i stedet for at lade sig friste sig at fusionere sig store, men gjort er gjort, og så kan bagklogskabens klare lys kun bruges til at blive generelt klogere på måden at handle på i fremtiden.

Når det gælder øl handler det om følelser og smag, og det er — som bekendt — noget der knap kan diskuteres objektivt. For min egen del er X-MAS (som oprindelig kom fra Ceres) et helt specielt produkt. Stadig godt, men knap så godt som Carlsbergs 47, som jeg smager dem.

Men jeg vil til enhver tid huske da Walter (med Jarl Friis-Mikkelsen i rollen) åbnede den lille buttede ved at trykke den på maven. Et stunt som satte sig hos de fleste som både kunne lide Walter & Carlo, men også den gode gamle Faxe Fad.

At den nogensinde blev faset ud i stedet for at blive holdt vedlige må siges at være underligt…

Leave a Response