Hvordan høster du RELEVANTE links?

Jeg vil i dag besvare spørgsmålet: “Hvordan høster du RELEVANTE links?” Det er et meget vigtigt spørgsmål at kende svaret på, for du er interesseret i at score højt på et bestemt nøgleord, og i den forbindelse hjælper det lidt at kende nogle gode teknikker.

Teknik nr. 1: Skriv et tip på www.kandu.dk
Hvis du nu beskæftiger dig med ørredfiskeri, og véd, at du har en helt speciel teknik som er genial, hvorfor så ikke skrive et tip med et link til en artikel på din blog om emnet “ørredfiskeri”?
Når du skriver en ny artikel med informationer om en ny type krog, som er nemmere at bruge i forbindelse med ørredfiskeri, hvorfor så ikke skrive et ekstra tip?
Gør det ikke FOR MEGET. Men et par tips eller tre hvor du oprigtigt deler dine erfaringer med andre kan være med til at øge din online troværdighed.

Teknik nr. 2: Søgning på www.google.dk eller www.google.com
Søg f.eks. efter ordene “ørredfiskeri tips” (uden gåseøjne) på Google. Du vil se dette resultat:

Du ser TO vigtige ting:

  • Du kan se, at der er masser af Adsense reklamer, og derved godt indtjeningspotentiale i din niche
  • Du kan se, at der i alt er 626 resultater af denne ene søgning.

Du kan godt regne med at de første 40 resultater er dér hvor du skal sætte ind med enten linkbytte/-udveksling eller kommentarer på blogs. Du skal ikke bekymre dig så meget om hvorvidt der bruges NoFollow eller DoFollow på de blogs hvor du kommenterer. I denne fase handler det om at sprede din indsats således at folk bliver opmærksomme på din viden. Du brander dig gennem fornuftige kommentarer, og skaber en nysgerrighed som genererer yderligere trafik. Nogle laver måske en “thumbs-up” (anbefaling) via StumbleUpon, og inden du får set dig om, skaber du en masse link-guf.

Teknik nr. 3: Søgning på www.bing.com
Du laver samme søgning på Bing, og opdager, at de i stedet kun har 274 resultater. Du får et resultat mage til dette:

Teknik nr. 4: Fora om dit emne
Hvis du nu kigger på diverse fora, ligesom Kandu, så er der måske et “fiskernet” eller “vandeksperten” ganske som hestefolket har “hestenettet”. Du kender selv de steder hvor folk søger information. Det er hér du skal sørge for at skrive en artikel eller to for at skabe BÅDE link-guf, men også en yderligere interesse om din niche.

Teknik nr. 5: Søgning efter links der linker til topscorere i søgemaskinerne
Når emnet er større end lige ørredfiskeri, for hér kunne pgfishing.dk nøjes med ét link og score en førsteplads i søgningen med “ørredfiskeri tips”, så kan du i søgefeltet skrive: “link:www.domain-navn.dk” hvorefter du kan se hvem der linker til domænet — og væsentligst: hvor mange der linker til stedet. Disse steder kan du bruge til at lave dit eget link-guf.

De sidste 5 gode teknikker får du torsdag den 17. september kl. 0:01 – altså ét minut over midnat. Så stay tuned. Så samler vi op på alle teknikkerne, og samler alle trådene… 🙂

Leave a Response