Hvis du vandt i Lotto…

Hvis du vandt i Lotto, hvad ville du så ændre? Hvorfor arbejder du ikke på at ændre det NU, i stedet for at vente på en Lotto-gevinst, som – statistisk set – højst sandsynligt, aldrig kommer?

De fleste husker stensikkert, at jeg i særlig grad fremhæver Pernille Melsteds bøger “Find din passion” og “Udlev din passion” som super-værktøjer til at genfinde passionen ved arbejdet. Hvorfor ikke gøre din hobby til dit erhverv? Du kunne i hvert fald lige så godt bruge sommertiden på at PLANLÆGGE hvilke skridt der skal til for at du får langt mere ud af hvert år der passerer frem for bare at henfalde i ligegyldighed. Det kan være hyggeligt med fadbamser og grillmad, men du må PRIORITERE for at finde det som giver det bedste langsigtede resultat.

Når jeg hører danske politikere tale om hvor veludviklede vi er, hvor kvalificerede vi er inden for IT m.v., så lyder det altsammen meget godt. Imidlertid er vi for længst henfaldet i ligegyldighed. Vi vil kun ændre det når/hvis vi kommer til penge i stedet for at arbejde på det allerede nu.

Derfor skal der lyde et ønske om en god weekend til alle. Tænk lidt over mulighederne. Det KUNNE være dét som skulle til for at du igen bliver topmotiveret alle ugens dage… 🙂

Leave a Response