Twitter — rent tidspilde?

Mange tror Twitter er det rene tidsspilde. Det er selvfølgelig helt fint at have en holdning til tingene, men hvordan er virkeligheden? Er det spild af tid at være med på sociale netværk som Twitter og Facebook?

Før du kommer med en konklusion burde du måske lige lytte med på hvad jeg bl.a. har lært efter jeg har læst 160 sider af Joel Comms bog Twitter Power. Der er ganske mange ting du næppe har overvejet om disse sociale netværk. Jeg var med på Twitter i et stykke tid før jeg købte bogen via Amazon. Alligevel er der, som så ofte før, en del ekstra ting der læres ved at læse en bog med feedback fra en anden person. Twitter Power var ingen undtagelse.

Når det gælder sociale netværk tænker vi ofte “sikke en gang kaffe-sludder”, fordi vi i vores higen og søgen efter at få markedsført vore produkter søge GENVEJE. Faktisk viser det sig, at søgemaskinerne er VILDE med sociale netværk. Søg på et firma du har nævnt på Twitter, og se hvordan der rent faktisk ER en effekt.

Når jeg søger på “Twitter ravnskjær” (uden gåseøjne) så ses det tydeligt, at mine backlinks til min blog er guf for søgemaskinerne. Jeg har følgende antal indlæg om firmaet i top-10 ved følgende søgninger:

  • Ravnskjær Slagelse — 7. og 8. plads
  • Ravnskjær Autogenbrug — på 4.-pladsen linkes der til min artikel fra portal
  • Ravnskjær Autoophug — på 3.-pladsen linkes der til min artikel fra portal

Interesserede kan læse artiklen som har titlen “Fusk med skrotpris hos Ravnskjær i Slagelse”.

Ved søgning på et så generelt ord som skrotpris har jeg en 15.-plads, så den gamle VW Passat stationcar bliver husket i den forstand at artiklen bliver læst. 🙂

Du kan være stensikker på at alle dine Tweets bliver læst og indekseret af søgemaskinerne, og hér skal der straks lyde en lille advarsel. I bogen demonstrerer Joel Comm hvordan en medarbejder udtalte sig negativt om en sponsor for det reklamefirma han arbejdede i. Det fik ret så voldsomme konsekvenser at fyre en lille sidebemærkning af. Sponsoren trak sit sponsorat da han havde udtalt, at han havde smidt pågældende blad direkte i skraldespanden uden at læse det hver måned. Den slags ytringer KAN være ret så fornærmende, og Joel fortæller da også sine læsere, at du aldrig bør tweete noget du ikke kan tåle at høre igen.

Når det er sagt, så er tidsforbruget en investering i dit brand. Folk hygger sig med Twitter. Ganske som mange andre gør med Facebook. Når du har en profil begge steder rammer du bredere end hvis du “nøjes” med kun det ene sted. Jeg har f.eks. knap 200 “venner” på Facebook, og lidt over 120 der følger mig på min engelske Twitter profil. Der er kun MEGET FÅ gengangere som bruger begge dele, så jeg kan med en bemærkning på Twitter skrive til 300 mennesker da tweets gentages på Facebook direkte via feed.

Det er både kraftfuldt, men også vigtigt at håndtere ansvarsfuldt. Twitter er nemlig ikke nogen skraldespand. Du bør behandle dem som følger dig med helhjertet respekt, hvis du altså gerne vil opnå gode resultater. Du kan være sjov, opmuntrende, informerende, tålmodig og have egne holdninger UDEN problemer. Du skal bare kunne stå ved det, du skriver på begge netværk.

Når du lærer at bruge Twitter på den rigtige måde fiser du forbi alle spam-filtre da mange har white-listet deres Twitter opdateringer, og i den forbindelse kan du altså hurtigt opbygge en større skare. For mit eget vedkommende starter den rigtige “høst” her efter jeg er blevet helt færdig med Twitter Power. Så mangler jeg “kun” Joels anden bog “Click Here to Order”. En meget dygtig forfatter ham Joel. 🙂

Leave a Response