Fik svar fra Martin Thorborg
Jeg fik sørme svar på mit spørgsmål, også selvom der ikke var tale om købte lister, men et spørgsmål i relation til folk som ER interesserede, og som havde tilmeldt sig en liste. Spørgsmålet var motiveret af en god vens problem med dette, og jeg er meget glad for Martin Thorborg gav sig tid til at besvare spørgsmålet. Jeg vil naturligvis – ligesom han – dele svaret med jer, så derfor god fornøjelse med videoen.
Følg med i Thorborgs brevkasse herfra: http://www.amino.dk/blogs/tb/default.aspx.
Bemærk i øvrigt at hvis du har fået blod på tanden med hensyn til at opbygge din egen liste, så kan Aweber Unleashed være et godt videokursus til at få det fulde udbytte helt fra starten af. Du kan læse mere om Aweber Unleashed ved at klikke på titlen.


Hej Henrik
Tak for at dele videoen med os andre – bare ærgerligt, at vi ikke kan bruge svaret til noget som helst, for Martin Thorborg går ud fra, at du (eller jeg) har købt adresserne og nærmest snydt og narret dem til at blive abonnenter.
Det er jo ikke tilfældet. Vi har oplevet folk, der har klaget over “spam” på lister, som ALLE er dobbelt optin, og dermed ikke blot har tilmeldt sig, men også bekræftet det, PLUS at vi rent faktisk giver masser af kvalitets tips og oplysninger. Sagen er bare, som du skriver, at nogle mennesker bliver sure og KUN vil modtage, ikke give, og for dem er det nok, at man sender en reklame, og så erklærer de brevet for spam.
Nu gætter jeg ikke bare ud i det tomme, som Martin gør, for ellers ville jeg mene, at hvis han med de metoder, han fortæller om, at han benytter, ikke har fået spamklager, så skyldes det, at der er andre, der tager sig af det, og han derfor ikke ved, at hans e-mails bliver erklæret som spam. Eller også bruger han et andet firma end AWeber, hvor du kan se, hvis folk har anmeldt din mail som spam.
Så masser af spradeord (“skyder ryper i røven”), men intet relevant.
Jeg skal nok prøve at tjekke hvilken list manager han bruger næste gang der kommer nyhedsbrev. Kan ikke huske det, faktisk.
Men det er rigtigt. Forkert udgangspunkt giver et til dels forkert svar. Men ret cool at han svarer så hurtigt. Det synes jeg fortjener ros.