Foragt for det som er gratis…
“Når man rækker f*nden en lillefinger….” så ved de fleste, at ordsproget siger, at “så tager han hele armen!” 🙂
Nok så spøgefuldt som ordsproget er ment, så er der – desværre – en vis sandhed i princippet. Når nogen skænker én en oplysning man kan tjene mange penge på, så er selv det mindste “Tak” en for stor pris for de fleste. Alle danskere mæsker sig gerne i nostalgien med kaffen/theen på kanden og Wales-kringlen på bordet mens Matador ruller hen over DR1 en lørdag aften. Men hvor mange bremser egentlig op for at granske hjerter og nyrer og se lidt på hvordan vi allesammen opfører os overfor hinanden.
Hvad i alverden har det med at tjene penge at gøre?
Intet. Måske alt. Vi ved alle, at “utak er verdens løn” – det siges næsten pr. autopilot. Ikke desto mindre er der noget ganske rigtigt i det. Folk køber gerne edb-/it-blade til små 70,- pr. stk. men hvis en eBog skal sælges, så er den “for dyr”, “det rene spekulation”, “ubrugelig” eller ligefrem “værdiløs” – også selvom denne ikke engang er købt eller læst endnu…
Det danske marked udhules af nassere og medløbere – folk som hverken gider eller ønsker at bidrage med noget som helst konstruktivt eller seriøst. De som ikke befinder sig i denne gruppe har for længst erkendt fænomenet, og mange iblandt dem er enten flyttet til udlandet eller godt på vej.
Hvor mon disse folks fokus vil rette sig, når der i fremtiden skal udvikles vidensbaserede systemer? Det er på høje tid at sætte handling bag den gode vilje frem for bevidstløst at fortsætte med “same procedure as last year” som vi hører om i “90 års fødselsdagen” til hvert nytår.
Denne søndagstanke skulle medvirke, sammen med konstateringen i det tidligere indlæg af at vi var nået til at have brugt uge 10, til at inspirere til at tænke nyt, fange tidsånden, og for alt i verden skabe kreative løsninger – også selvom dem omkring os ikke nødvendigvis deler vores entusiasme, glæde og optimisme.
God søndag. 🙂