Jeg undrede mig en del over, at journalisten ikke spurgte hvorfra han vidste dette, for det havde da været et meget naturligt spørgsmål. En kardinal som afslører selv det mindste fra et sådant konklave vil blive bortvist fra den romersk-katolske kirke, så det ville være noget af en satsning at afsløre noget – helt på samme måde som du næppe får ret mange til at sige ret meget om hvad der foregår på de forskellige niveauer i frimurerloger.

Så engang imellem kunne man godt ønske sig lidt skarpere journalister der vidste bare en smule så de kunne stille nogle lidt mere kvalificerede spørgsmål.

Ratzinger vakte meget dramatik da han tiltrådte, og der var en strid modvind i forhold til 2. verdenskrig og de handlinger han var med til på daværende tidspunkt.

På det personlige plan synes jeg nu det var mere morsomt at konstatere vores yngste søn, Christopher, faktisk blev født samme dag Benedikt XVI blev indsat.

Det bliver spændende at se spekulationerne om hvem der skal overtage…

Alle har et ansvar og det ER vigtigt at alle lever i forhold til det ansvar. Vi bør stemme til valgene med omtanke ud fra de holdninger vi har som mennesker. Alle burde – uanset trosmæssigt udgangspunkt – afvise partier der LYVER, og vi bør alle tage stilling og deltage i demokratiet. Middelmådigheden man finder hos mange der mener ‘det ikke nytter noget alligevel’ er med til at gøre folk lunkne.

Samfundet er ved at udvikle sig i en meget SLAP retning fordi ingen tør skelne mellem rigtigt og forkert. “Kom som du er”-mentaliteten har skabt en ligegyldighed hvor folk kastes rundt ud fra nyeste sensation på tv-nyhederne. Ingen vil sige fra, for “vi begår jo alle fejl” lyder argumentationen.

Hvorfor er dette sket?

Fordi det at tage ansvar er blevet noget diffust – et begreb vi har overladt til klient-mentaliteten hvor janteloven får lov til at trives. Hvor samfundet tidligere var baseret på værdier, så er alt for mange i dag fuldkommen ligegyldige over for værdier som anstændighed, moral og princippet om, at alt starter med at tage personligt ansvar for sit eget liv.

Hvad er din holdning til samfundsudviklingen? Din kommentar er velkommen.

For at sige det ligeud: folk kalder sig kristne uden at kende de skrifter de påstår skulle være inspirerede.

Ret tankevækkende. Det er nemlig meget nemt for disse overfladiske personer at genere andre religioner ud fra tillærte vendinger som mange ej heller har kontrolleret spor grundigere end den kristendom de gerne står for.

Det er præcis DERFOR denne blog er vigtig. Jeg interesserer mig ikke i at missionere for noget bestemt skriftsyn, men forklarer gerne hvorfor jeg i hvert fald ikke er kristen. Kristendommen har så mange historiske og skriftmæssige problemer som er i direkte konflikt med Guds ord, og det er ikke acceptabelt når folk vil forbigå disse fejl og mangler.

Dem om at de ikke kender teksten. Deres problem. Men at de ikke engang vil forholde sig til kritikken er noget ganske andet.

For alle som stadig er nysgerrige efter at lære mere giver dette en genial forsmag på hvilke professorer der er rigtig gode til deres stof, og i en af serierne om internationale politiske relationer var der også et interview med Condoleeza Rice, den tidligere republikanske udenrigsminister under George Bush Jr. Absolut værd at følge med i, for det er gratis forelæsninger og hvis du i forvejen kan forstå engelsk er der her en UNIK chance for at lære noget nyt hjemme fra sofaen, mens du kører i tog og/eller du kan ligefrem afspille det via din radio i bilen hvis du har Bluetooth.

God fornøjelse. Jeg håber DU får gavn af denne app.

Der har været flere “uheldige” sager hvor selv biskopper ikke kan blive enige om hvad de mener om konkrete emner, og det giver blandede signaler for de unge mennesker. Man må, med en vis logisk tænkning, formode, at unge mennesker som overvejer at læse teologi følger med i nyhederne om hvad der bliver sagt i deres lokale stifter. Det er en langvarig beslutning, og rollen har haft skiftende forhold, særligt hvad angår bopælspligten hvor præsternes vilkår er blevet væsentligt forringet.

Helt uden at tage det kirkelige aspekt med, kunne vi jo med rette tænke over hvordan vi selv ville have det hvis alle mulige mennesker skulle ind i ens bolig, og man i forvejen var fastlåst af ofte fredede præstegårde. Du kan ikke ombygge din bolig – også selvom det i flere tilfælde ville være langt mere effektivt for at tilpasse sig de ændrede forhold hvor nogle begivenheder måske med fordel kunne afholdes på nye måder. Men den slags handler om tradition, og det er sjældent til at ændre.

Så hvis jeg, set udefra, skulle kommentere situationen vil jeg påstå, at folkekirken skal tage det moderne ord “branding” til sig, og begynde at se sig selv udefra, hvis de vil tiltrække nye kræfter og inspirere til at gøre tingene på nye måder. Fornyelse er vejen til fremgang. Så må det teologiske på plads ud fra en grundig gennemgang af tingenes tilstand, og enigheden bør kunne nås hvis alle begynder at lytte mere til hinanden frem for at skændes i det offentlige rum.

Det ville være min opskrift på succes for folkekirken…

Forestil dig en bestseller-forfatter som udgiver to autentiske romaner. Den første opsætter et bestemt scenarie omkring et tænkt historisk plot. Bogen bliver en bestseller. Senere udgiver samme bestseller en ny roman om samme historiske plot – med en fuldkommen NY vinkel. Bogen kan lige så nemt blive en bestseller.
Bliver forfatteren troværdig hvis samme historiske skildring får helt modsatrettede budskaber?

Dette kan også siges om den indlysende konflikt mellem de hebraiske og græske skrifter. De er fuldkommen modsatrettede i deres budskaber. I den ene bog gives der KLARE og TYDELIGE bud som f.eks. at du ikke må lyve eller stjæle (2. Mos 20:15 og 2. Mos 20:16). I den næste samling skrifter ses der ned på det Paulus betegner som “lovgerninger” (Galaterbrevet 2:16), og hans udfald gennemsyrer det meste af det de kristne i dag mener med kristendommen.

De TØR ikke sige, at drab, tyveri eller løgn skulle være tilladt, men pryder sig gerne med betegnelsen “alt er tilgivet” – på forhånd. Retten til at begå synd er nu et selvpåtaget VALG, for nu mener de sig at være under nåde, og det skaber en lovløshed (læs: anarki) og ligegyldighed, som på himmelråbende vis fortæller hvad der sker når først dobbeltmoralen sætter ind.

Enten findes der en LOV, eller også findes der IKKE en lov. Så enkelt kan det siges.

Troværdigheden er lig nul når nogle vil forsøge at forklare et samspil mellem de to skrifter som ganske enkelt ikke eksisterer. Det er to modsatrettede skrifter med hver sit budskab. Det skulle ikke være særligt svært at gennemskue…

Du kan læse mere om denne e-bog herfra, hvor du også kan hente en gratis Light-udgave: http://blunck.dk/love-ebog/.

God læselyst.

Det kunne jo – til biskoppernes overraskelse – ende med at man nu alligevel ville tage det fulde skridt hvis man alligevel skal borgerliggøre vielser, og dermed åbnes der for en reel adskillelse af kirke og stat. Det vil jo være en fordel for dem af os som i forvejen er utilfredse med vi som ikke-medlemmer betaler for vedligeholdelse af bygninger mv via den “almindelige” skat.

For når først besøgstallene mindskes yderligere kunne man med fordel skære helt ind til benet, og så vil præsterne nok få nye udfordringer. En spændende udvikling, og nu har de selv åbnet ballet!

Onde stemmer ville nok ret hurtigt minde fru Pia Kjærsgaard om, at hun også sagde det samme i 1997 om revselsesretten, men at forslaget kun sjældent blev nævnt af dem efter Anders Fogh Rasmussen overtog regeringsmagten efter Poul Nyrup Rasmussen i 2001. De samme onde stemmer ville nok også minde fru Pia Kjærsgaard om, at børneopdragelse er mere end retten til at bestemme hvordan vi opdrager vores børn.

Faktisk ville mange nok undre sig i dag over det godt KAN lade sig gøre, at opdrage sine børn med argumenter frem for smæk. Ikke desto mindre er det sandt – og det var da også i 2011, at Dansk Folkepartis leder gjorde op med den sag, og erkendte, at man havde ændret opfattelse på området.

Hvor vigtigt er navnet på ministerier?
Jeg synes det er yderst relevant at stille dette spørgsmål, for mange ministerier har gennem tiden ændret navne og resort-sammenhænge. Nogle ministerier er lagt sammen, mens andre er blevet delt op. Faktum er, at den slags mest af alt minder om ændringer for ændringens skyld mere end reelle forandringer af den egentlige politik.

Danmark er, på både godt og ondt, et flerkulturelt samfund. Mange trosretninger lever i fredelig sameksistens med hinanden, og måske VAR tiden moden til et navn som “Ministeriet for religiøse anliggender”… Blot en tanke, for det er jo ikke ligefrem fordi folkekirken besøges af ret mange faste gæster. I disse tider er medlemsflugten måske noget de implicerede parter BURDE tænke nærmere over, hvis de overhovedet tænker på at vende udviklingen.

Den slags tager jo tid, for bestående generationer skal først have børn før nye folk kommer til under f.eks. konfirmationsforberedelse, og derved har folkekirkens egne præster en meget væsentlig grund til at tænke nærmere om det er selve SUBSTANSEN der skal gøres noget ved, eller om det er nok at sige, at nu har Kirkeministeriet haft det navn så længe, og derfor skal det bare fortsætte.

Med andre ord, er det historien om 90 års fødselsdagen igen. Same procedure as last year…