- anbefales (3)
- enkelte kristne grupper (5)
- fanatisme (3)
- generelle betragtninger (80)
- generelle strømninger (67)
- humor (3)
- katolske (12)
- Kristendom 101 (2)
- kristendommens opfindelser (14)
- opgradering-software (6)
- protestantiske (13)
- Uncategorized (20)
- September 2010 (1)
- August 2010 (3)
- July 2010 (2)
- June 2010 (2)
- May 2010 (5)
- March 2010 (2)
- February 2010 (1)
- January 2010 (4)
- December 2009 (4)
- November 2009 (1)
- October 2009 (5)
- September 2009 (1)
- August 2009 (3)
- July 2009 (4)
- June 2009 (3)
- May 2009 (1)
- April 2009 (3)
- March 2009 (4)
- February 2009 (3)
- January 2009 (3)
- December 2008 (4)
- November 2008 (3)
- October 2008 (2)
- September 2008 (5)
- August 2008 (3)
- July 2008 (6)
- June 2008 (3)
- May 2008 (3)
- April 2008 (4)
- March 2008 (2)
- February 2008 (2)
- January 2008 (5)
- December 2007 (6)
- November 2007 (4)
- October 2007 (4)
- September 2007 (8)
- August 2007 (5)
- June 2007 (6)
- May 2007 (6)
- April 2007 (3)
- March 2007 (5)
Meta
Da kristne smed de hebraiske skrifter bort
December 30, 2008
Det er meget vigtigt at forstå de steder hvor kristendommens “grundlægger”, tømrerdrengen Jesus, taler mod jøderne, mod Loven og mod sund fornuft. Sidstnævnte ses især i den såkaldte bjergprædiken du kan finde i Matthæusevangeliet kapitel 5 til 7.
Kristendommen BRØD med Guds Lov. Der kom en ny lov, som apostlene åbenbart kunne tolke som de lystede. Paulus siger f.eks. “Bær hinandens byrder, således opfylder I Kristi lov.” [Galaterbrevet 6:2]. Andetsteds, i Første Korintherbrev kapitel 13 er kærligheden “fuldbyrdelsen” af Loven.
Guds lov vs. menneskets lov
Som så meget andet er mennesker dygtige til at fornægte sandheden. Faktum er, at Gud gav en Lov gennem Torahen, og denne Lov ER perfekt. Den kommer fra Gud. Hvordan kan nogen overhovedet få den tanke at ville fravige Guds lov medmindre de selv er lovBRYDERE?
Kristendommen er en lovLØS religion. Alt falder ind under nåde, og alle påstås ikke at “kunne” overholde betingelserne i Loven fordi Loven ses som noget negativt. Martin Luther erkendte selv på sit dødsleje at han ikke brød sig om Jakobsbrevet der talte om død tro uden gerninger værende værdiløs. Luther var mindst lige så lovBRYDENDE som alle andre teologer som forsøger at snakke sig uden om de fakta der bl.a. viser at de græske og hebraiske skrifter er TO VIDT FORSKELLIGE STØRRELSER.
Uanset ens eget religiøse ståsted så må det erkendes, at den største despekt blev vist da Det Danske Bibelselskab i 1992 lavede en oversættelse af de hebraiske skrifter med et “kristologisk” standpunkt. Selv filologer måtte erkende, at mange oversættelser var i direkte modstrid med originalteksten.
Så når de kristne nu ikke har spor til overs for de hebraiske skrifter kan det ej heller undre, at de bagefter ser alt i et meget entydigt lys. Dette perspektiv er også det vi ser i nutidens krise hvor flere journalister forventer at Israel skal vende den anden kind til når de bliver angrebet. Det stiller kun ét spørgsmål: “Mon vi først forstår det dén dag det er os selv i lille trygge Danmark der bliver udsat for det samme?”
Godt Nytår til alle bloggens læsere.
Flere former for kristendom
September 13, 2008
Det er ganske morsomt at bemærke hvordan talen nogle gange falder på “kristendom” som om den var en uniform størrelse — noget definerbart på en enkelt og generel måde.
Ganske som der ER egenskaber der går igennem de forskellige former, så er der også store forskelle, der kendetegner den måde vi handler med og blandt hinanden. Faktisk kunne det siges, at det ikke alene handler om kristendommen, men også den måde vi alle som mennesker arbejder, tænker, taler, skriver og måske især læser.
Læsningen afgør meget i forhold til forståelsen
Det er uomtvisteligt, at læsningen afgør meget i forhold til forståelsen for faktisk viser det sig meget ofte, at især i mundtlig og skriftlig kommunikation er der næsten altid et eller flere småord der er “faldet ud”…. Så har vi allerede skænderiet i gang længe før det faktisk er vurderet om der overhovedet ER nogen misforståelse at gå i gang med at diskutere.
Når folk lige har været på kommunikationskursus så er de meget opmærksomme på hvordan de formulerer sig, hvordan de spørger, hvordan de svarer og det toneleje de arbejder med. Kunsten varer, desværre, ikke ved, og derfor laver mange callcentre genopfriskning af disse emner. Anden og måske endda tredie gang er der stadig nye ting at hente, og det fortæller en hel del om hvor lidt vi egentlig koncentrerer os om budskabet.
Har du bemærket hvordan folk reagerer hvis de læser eller hører noget der lyder forkert?
- Spørger de dig: “Er det ensbetydende med, at du mener…….. ?”
- Eller begynder de at svare dig som om de ALLEREDE har forstået hvad du har sagt?
Hvis folk reagerer som i det sidste tilfælde, så fortæller det en hel del om hvordan de lytter og læser. De har på forhånd udelukket enhver mulighed for at de selv tager fejl. “Det er ‘de andre’ som er galt på den, for jeg har ret” synes at være logikken.
Det samme gælder kristendom
Der er præcis den samme situation når det gælder kristendom. Mange tror det er én specifik gruppe fordi vi elsker at sætte ting i bås – i system – i kasser – i kategorier. Hvorfor mon?
Kunne det tænkes, at vi har en masse forestillinger og fordomme, som vi slet ikke har efterprøvet? En muslim skal være sådan og sådan, spiser det og det, mener ditten og datten. En jøde skal være rig og have en stor næse. En buddhist skal sidde i skrædderstilling hele dagen. Og så videre og så videre…..
Vi mennesker trænger til at forstå os selv før vi prøver at forstå andre, og i den forbindelse kan mange strømninger i det danske samfund beskrives ud fra nogle af de udfordringer som kristne har skabt for sig selv.
Ny serie – Kristendom 101
Der er, med andre ord, et behov for en helt ny serie som tager udgangspunkt i kristendommen som den tager sig ud på flere områder, herunder særligt i kommende rækkefølge:
- Kristendommen som den præsenteres
- Kristendommen som den opleves
- Kristendommen som den skjuler sig
- Kristendommen som den udfolder sig
Med disse fire artikler vil der blive præsenteret mange nye facetter af kristendommen som nogle måske vil afvise, men så er der jo kun at gribe til kommentarfeltet, og give udtryk for sine meninger.