God humor kan også vække til eftertanke

Mange kristne er nærmest fanatisk skræmte fra nogle former for humor. De opfatter det næsten blasfemisk at turde udfordre nogle af de dogmer og faste begreber de har defineret for deres tro. Evnen til at kunne stille spørgsmål for at udfordre ideer og tanker opfattes som en “trussel” frem for at overveje nogle af de sjove ting man kunne more sig over måske også kan vække til eftertanke.

Vi ser mange ting med helt europæisk perspektiv. Dermed også fuldstændigt uden for den naturlige kontekst.

Forbuden frugt? – Frugten eller træet?

Hvor mange har f.eks. overvejet hvad der var den forbudne frugt i 1. Mosebog? “Et æble” svarer 90% af de kristne, men har du nogensinde tænkt på hvilke frugter der ville være relevante for et mellemøstligt publikum? Der kunne lige så godt være tale om en dadel, en appelsin, en banan.

Og forbuden frugt er i sig selv et forkert udtryk, for det er jo et bestemt træ der var tale om. Ellers skulle vi jo i dag være helt sikre på hvilken frugt der var tale om, for ikke at komme til at spise forbudne frugter. Spøgefugle vil jo holde fast ved æblet fordi de minder om det engelske ordsprog: “An apple a day keeps the doctor away” [“et æble om dagen holder lægen borte”] – hvis man kan ramme ham…. 🙂

Overfortolkning af regnbue-pagten

Hvad med regnbuen? Folk taler så meget om kuldioxid-udledningen, men hvis man nu var helt bogstavtro, så kunne man jo bruge teksten om regnbuen som alibi for at der ikke skulle kunne komme en ny vandflod der oversvømmede hele jorden, som bl.a. Al Gore bruger meget tid på at advare om…

Har du overhovedet læst teksten? 1. Mosebog 9:13-17: “Jeg sætter min bue i skyerne; den skal være tegn på pagten mellem mig og jorden. Når jeg samler skyer over jorden og buen kommer til syne i skyerne, da husker jeg på min pagt med jer og alle levende væsener, alt levende; vandet skal aldrig mere blive til en vandflod, der ødelægger alt levende. Når buen viser sig i skyerne, vil jeg se den og huske på den evige pagt, som er mellem Gud og alle levende væsener, alt levende på jorden.« Gud sagde til Noa: »Det er tegnet på den pagt, som jeg har oprettet mellem mig og alt levende på jorden«.”

Altså skal tingene ses i kontekst

Det er derfor vi alle kan bruge så mange timer med både sjov, lærdom, viden og bedre forståelse hvis vi læser teksterne, og ikke overfortolker enkelte dele i forhold til andre. Så ender vi nemlig lynhurtigt med isolerede brudstykker frem for en god forståelse af helheden…

Fortsat god læselyst. 🙂

Leave a Response