Om at tage ansvar
Når det gælder skriftsynet hos dommedagsprofeter, så er der mange kristne som har opgivet at tage ansvar. De læser Matthæusevangeliet kapitel 24, og forventer det store ragnarok i en stålsat forventning om, at sådan ‘må det hele ende.’ Tankegangen er yderst negativ, for der forsøges at fjerne ansvar – vores allesammens fælles ansvar. Nu er det jo ingen hemmelighed at jeg for en del år siden forlod folkekirken og bl.a. oprettede denne blog. Lige så klart må jeg sige, at fatalismens tankegang er yderst frastødende.
Alle har et ansvar og det ER vigtigt at alle lever i forhold til det ansvar. Vi bør stemme til valgene med omtanke ud fra de holdninger vi har som mennesker. Alle burde – uanset trosmæssigt udgangspunkt – afvise partier der LYVER, og vi bør alle tage stilling og deltage i demokratiet. Middelmådigheden man finder hos mange der mener ‘det ikke nytter noget alligevel’ er med til at gøre folk lunkne.
Samfundet er ved at udvikle sig i en meget SLAP retning fordi ingen tør skelne mellem rigtigt og forkert. “Kom som du er”-mentaliteten har skabt en ligegyldighed hvor folk kastes rundt ud fra nyeste sensation på tv-nyhederne. Ingen vil sige fra, for “vi begår jo alle fejl” lyder argumentationen.
Hvorfor er dette sket?
Fordi det at tage ansvar er blevet noget diffust – et begreb vi har overladt til klient-mentaliteten hvor janteloven får lov til at trives. Hvor samfundet tidligere var baseret på værdier, så er alt for mange i dag fuldkommen ligegyldige over for værdier som anstændighed, moral og princippet om, at alt starter med at tage personligt ansvar for sit eget liv.
Hvad er din holdning til samfundsudviklingen? Din kommentar er velkommen. 🙂