De tre ord for kærlighed
Jeg erindrer ganske tydeligt hvordan jeg i sin tid hørte en tale hvor det blev fortalt, at der på græsk var tre ord for kærlighed. Da jeg efterfølgende selv begyndte at undersøge tingene fandt jeg så ud af, at der rent faktisk er FIRE, men dækkende tre begreber.
Principperne er disse tre:
- Den fuldstændige kærlighed – agape
- Den erotiske kærlighed – eros
- Broderlig kærlighed – filia og storge
Det interessante ved disse tre ord er det uforklarlige i netop tanken om fuldstændig kærlighed. I hvert fald i en tidsalder hvor mange tror, at kærligheden ægtefæller imellem skal være nærmest ubegrænset. Det kan den sagtens være for en tid, men når svigt, manglende lojalitet mv kommer ind i billedet, så ændrer dynamikken og vendes nærmest til afsky.
Det er svært for andre at forstå, mest fordi mange ikke vil erkende når nok er nok. For min egen del mener jeg det er det stærkeste vi kan gøre, netop at erkende, at hvis noget ikke fungerer, så må vi indtage helikopter-perspektivet, og gøre noget ved sagen.
De seneste debatter der har været om hvorvidt præster bør vie fraskilte er kun endnu et forsøg på at fjerne forståelsen af hvornår “nok er nok”…
Forventer disse præster virkelig at folk skulle blive sammen hvis ikke tingene fungerer?
Det mest underlige er også at mange religiøse organisationer gennem tiden har forsøgt at gøre mægling til en løsning. Der er ikke meget at mægle om, for når den ene part ikke lytter før døren ER smækket, så er der ikke nogen grund til at henkaste den manglende handling til terapi mv.
Tiltrækning mellem mennesker er ikke alene som magnetisme i fysikkens verden. Det kræver gensidig stræben efter samme mål. Ikke nødvendigvis at folk hænger op og ned af hinanden, for folk kan sagtens have forskellige interesser, og for den sags skyld også forskellige vennekredse. Det vigtige er samhørigheden og enigheden om fælles ideer og tanker. De forskelle der så alligevel er to folk imellem er, ligesom krydderi på en god pizza, med til at skabe kommunikation mellem parterne.
Der er mange som, i politikkens verden, ikke forstår, at manden kan være i et parti mens hustruen er i et andet. Deres manglende forståelse skyldes, at de mangler krydderiet der gør det hele en smule sjovere. For nok kan det på overfladen være svært at forestille sig et ægteskab mellem en radikal og en socialdemokrat, eller en konservativ og en SF’er, men der er mange områder hvor disse parter jo alligevel er enige. Vores polarisering af samfundet under den seneste valgkamp har nok skjult dette, fordi der er blevet lagt vægt på forskellene. Men de er nu engang ikke så store endda.
Så næste gang du støder på folk der har valgt at gå hver til sit kunne det være du skulle prøve at sætte dig ind i årsagen frem for at reagere med samme automatik som visse præster synes dette nærmest er den “utilgivelige synd”… Det kunne jo være, at det var det bedste valg, at erkende at de to bare ikke matchede på agape-niveau, men måske var på enten filia eller ren eros.