Danmark i krig
I fortsættelse af artiklen “Når religion og politik blandes” som jeg skrev i august 2010 kan det konstateres, at vi nu ser et nærmest enigt folketing tale om nødvendigheden af håndhævelsen af flyveforbuddet i Libyen. Første etape lød nem, da politikerne skulle introducere opgaven.
Nu har det vist sig [som om vi ikke kunne forudsige det? ;-)] at politikerne nu har opdaget, at der er en forhandling efter Gadaffi går af, der kunne munde ud i svære problemer med “det nye Libyen”… Obama har forsøgt at tale om disse forhandlinger, men ingen ved egentlig hvad der kommer til at ske i landet.
Hvornår går det op for politikerne, at der netop er en stor fare i at blande sig uden først at have udtænkt hvilken strategi der skal køres? Hvornår lærer vi af tidligere uroligheder så fejlene fra både Vietnam og Irak ikke gentager sig. Vi kan nok godt “vinde” i Libyen, men mon ikke freden er tabt når først hele det efterfølgende arbejde skal medregnes i den cost-benefit analyse vi alle kan lave over både fordele og ulemper bagefter???
Det synes at være et godt – og åbent – spørgsmål…