Et fundamentalt problem
Det er et fundamentalt problem at mange religiøse ikke vil diskutere de grundlæggende problemer i deres egne trossætninger. Når kristendommen f.eks. er isolationistisk er det sjovt at se hvordan der nærmest antages verdensbrede arme i forhold til hvordan ANDRE skal opføre sig. Men når to kristne derefter er uenige om en mindre detalje mellem f.eks. en katolik og en lutheraner, så er der pludselig alligevel grobund for uenighed.Sjovt nok er andre livssyn langt mere tolerante. Tag en person som Dalai Lama. Han udviser buddhistisk tolerance over for alt og alle, og det nærmer sig næsten en alfaderlig figur når vi, gennem mange år, har set hvordan han formår at besvare selv de sværeste spørgsmål. Hans respekt for sine medmennesker er forbilledlig. Jeg har ikke hørt den mand sige ét ondt ord om andre – også selvom han har været forfulgt af kineserne gennem talrige år.
Kristne vil så gerne tolerancen, når de selv skal sige det. Men bliver en kristen udfordret på sine trossætninger af en jøde eller en muslim, så træder vedkommende straks i defensiven. Idolet er under angreb, synes at være tanken.
Det mindsker lysten til diskussion når ønsket om forståelse kun handler om, at andre skal vise forståelse for dem.
Hvad er dine tanker om emnet?