Når religion og politik blandes
Når religion og politik blandes får vi desværre en meget farlig cocktail. Det gælder uanset hvilken religion, og hvilken politisk observans der er tale om. Det vækker nogle af de mest primale fornemmelser hos folk når disse ingredienser blandes – nærmest som når syre og base blandes i fysiklokalet.Religion er noget personligt – dit forhold til Gud. Politik handler om styring af hele landet. For nogle religiøse vil de gerne styre hele landet ud fra deres religiøse standpunkt. I arabiske lande kendes dette som shariah, men også i vesteuropæiske lande kendes der partier, som gerne vil kombinere deres gudsforståelse med styring af hele landet. Forbud mod abort – uanset årsag til graviditet – kendes særligt fra katolske kredse.
Flere jøder ønsker f.eks. ikke indblanding i troen, fordi de ganske fornuftigt påpeger, at Loven omhandler ens eget forhold til Gud. Det vil være svært, for ikke at sige nærmest umuligt, at lovgive et helt lands love når landet består af både religiøse og ikke-religiøse. Du kan jo ikke pålægge de ikke-troende at skulle overholde hviledagen alene fordi du selv gør det, vel?
Derfor er religion og politik modsatrettede størrelser. Det er ikke altid at de religiøse vil erkende denne forskel – og i et idealsamfund, et såkaldt utopia, kunne det måske være meget rart hvis alle kunne acceptere samme grundskrift. Men det er vist mere en drømmeverden end noget andet.
Vi må derfor erkende, at politik kan være i overensstemmelse med en stor del af vores livssyn, men at vi næppe nogensinde fuldt ud kan forene de to meget forskellige størrelser.
Hvad er dine tanker om religion og politik? Skriv gerne en kommentar. 🙂