Hvem stoler paven på?
Når vi i forbindelse med pavens kommende besøg i Israel i maj måned [http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/318275:Kirke—tro–Rabbiner–Paven-boer-fjerne-sit-kors-ved-Graedemuren] kan læse, at pavens sikkerhedskrav gør at der ikke må være jøder i flere timer før og efter hans tilstedeværelse, så vækkes ens harme.
Paven gjorde ved sin tiltrædelse meget ud af at han havde nyt syn på de historiske begivenheder han selv var meget nært involveret i. Hans navn skulle sende et signal om fornyelse, tolerance m.v., men det er præcis det modsatte der gør sig gældende.
Når det skal siges ligeud, så kunne man godt få den tanke, at paven stoler mere på sikkerhedsfolk og skudsikkert glas end den “gud” han påstår at tjene. Det bliver ikke spor bedre af at fornærme det udvalgte folk. Men typisk vil mange kristne overse dette faresignal fordi de ikke mistænker paven for at være præcis så arrogant som han har været lige siden sin indsættelse. Enhver tale om ydmyghed er for længst forsvundet for nu har Vatikanet fået en mand som tror han skal spille med diplomatiske muskler.
Det kommer han ikke langt med, og EU vil stensikkert reagere på disse forsøg på at overspille sin rolle for det kan få meget store internationale konsekvenser at koste rundt med andre — præcis den form der gør at nogle italienere er lige så ubehagelige som pølse-tyskere. Den menige italiener vil næppe sammenlignes med den slags, og de bør tænke sig grundigt om næste gang der skal udnævnes en mand på dén post…