Filmen “To Verdener”

Forleden så fruen og jeg filmen “To Verdener” da børnene blev passet hos deres morfar i Korsør. Filmen er ABSOLUT anbefalelsesværdig — uanset hvad filmanmelderne nogle gange synes om ud fra helt andre perspektiver. 🙂

Hvis ikke du i forvejen har set filmens trailer, så kender du måske ikke historien bag filmen. [Se traileren herfra: http://www.filmtrailer.dk/trailer/870] Jehovas Vidner er temaet for filmen, og Anders W Berthelsen spiller fremragende rollen som “taler” ved et af deres møder samt rollen som indpisker i filmen. Jeg vil ikke ødelægge spændingen ved at afsløre filmens udvikling men alene fremhæve, at det var super-spændende skuespillere. Stærke kræfter med en genial humor.

Apropos den kristne påske

Så er det igen tid til antisemitismen i fuldt flor blandt nogle af de mindre historiekyndige. Hver eneste påske får nogle folk afløb for påstanden om at deres herre skulle være dræbt af jøderne. Dette selvom de kristnes eget skrift angiver Pontius Pilatus som romernes udførende “magt” og håndhæver.

Al historie afhænger af øjnene der ser. Faktum er at vinderne skriver historien – dette uanset hvilken konflikt du vil studere op igennem historien. Derfor er perspektiverne også farvede af det budskab der ønskes formidlet.

Jeg vil ikke indgå i debatten her da der er stof nok til en hel bog på et senere tidspunkt. Men alle læserne må have nogle behagelige fridage, også selvom vejret er lidt køligere end vi alle havde håbet her medio marts. 🙂

Leave a Response